27. juni 2019
Emil Hansen og Kristian Egholm er to af de talentfulde unge ryttere, der gør, at Holbæk Cykelsport vil satse på eliten i de kommende år. Håbet er at have A-ryttere om tre-fire år.
Emil Hansen og Kristian Egholm er to af de talentfulde unge ryttere, der gør, at Holbæk Cykelsport vil satse på eliten i de kommende år. Håbet er at have A-ryttere om tre-fire år.
Foto: Henrik Egholm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk vil være A-klub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk vil være A-klub
Lokalsport - 23. januar 2019 kl. 14:23
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg tror på, at når der er gået tre-fire år, så er vi en klub med A-ryttere.

Sådan siger Holbæk Cykelsports ungdomsformand Mikkel Hansen, efter bestyrelsen i klubben har besluttet at lave en elitesatsning.

- Vi vil gerne beholde og udvikle U23-rytterne. Jeg mindes ikke, at vi har haft så mange ryttere i C-klassen før, så der er noget at bygge på. Tidligere har vi haft C-rytterne i en halv sæson, så er de enten skiftet til Roskilde eller stoppet med at cykle, siger Mikkel Hansen.

Helt konkret bliver de bedste U23-ryttere sat sammen med de bedste U17-ryttere. De træner sammen to gange om ugen, og den tidligere juniorverdensmester Jakob Egholm kommer også og sparrer med gruppen, når han er i Holbæk.

Desuden har elitegruppen gennemført en række test forud for vintertræningen, hvor der også er tilknyttet en person fra Cycling Power i Roskilde, der har lavet testene. Der er også en mindre økonomisk støtte til rytterne, der blandt andet skal på træningslejr på Mallorca.