22. juli 2019
Mikkel Jensen, til højre, scorede et mål i træningskampen mod B1913. Foto: Anders Vestergaard
Mikkel Jensen, til højre, scorede et mål i træningskampen mod B1913. Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk vandt i den fynske blæst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk vandt i den fynske blæst
Opdateret 09. marts 2019 kl. 17:53
Lokalsport - 09. marts 2019 kl. 17:51
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To sejre og en god rystesammen-tur til Fyn blev resultatet, da Holbæk to bedste hold spillede træningskamp lørdag eftermiddag mod B1913.

Holbæks førstehold vandt med 0-2 over de fynske danmarksserie-kolleger, mens andetholdet i serie 2 fulgte overbevisende op med en sejr på 4-6.

I den stride blæst på langs ad banen havde Holbæks danmarksseriehold vinden imod sig i første halvleg og formåede på fornuftig vis at holde bolden langs græsset.

Det blev ifølge Holbæk-manager Morten Skovby til fint opbyggede angreb og en del chancer.

Midt i halvlegen, som holbækkerne styrede godt, skulle der et selvmål til at bringe vestsjællænderne foran efter et indlæg.

Og i slutningen af halvlegen havde venstrekanten Mikkel Jensen valget mellem selv at afslutte eller spille på tværs. Jensen valgte det første og bragte Holbæk foran med 0-2.

I anden halvlegs kraftige rygvind havde Holbæk lidt sværere ved at styre spillet, men et par chancer blev det dog til. Fynboerne derimod havde det svært i modvinden.

- Alt i alt en fin kontrolleret kamp, slog Holbæk-manager Morten Skovby fast.