23. oktober 2019
Stor jubel, da Tølløse sendte Høng ud af pokalen efter straffesparkskonkurrence. Nu skal serie 3-holdet møde Holbæks tophold fra danmarksserien.
Stor jubel, da Tølløse sendte Høng ud af pokalen efter straffesparkskonkurrence. Nu skal serie 3-holdet møde Holbæks tophold fra danmarksserien.
Foto: Christian Dahl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk trak Tølløse i pokalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk trak Tølløse i pokalen
Lokalsport Nordvestnyt - 10. maj 2019 kl. 12:25
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DBU Sjælland trak fredag middag lod til den næstsidste pokalrunde under DBU Sjælland. Her blev det afgjort, at Holbæk B&I fra danmarksserien skal på udebane mod Tølløse fra serie 3.

Det bliver Holbæks første kamp i turneringen, mens Tølløse i seneste runde vandt uden kamp over Nykøbing fra serie 4, og runden inden slog Høng fra serie 2 ud efter straffesparkskonkurrence.

Alle hold fra danmarksserien og nedefter er nu med i pokalturneringen, som ender med pokalfinale i 2020.

Lodtrækningen var delt op i to halvdele med 16 hold fra København og Nordsjælland i den ene halvdel og 26 hold fra resten af Sjælland i den anden halvdel. Alle syv hold fra Nordvestsjælland var derfor i samme pulje, men det blev kun til et lokalopgør mellem de nordvestsjællandske hold.

TFC Odsherred skal ude møde topholdet Vordingborg fra serie 1.

Tuse fra sjællandsserien møder på udebane Lynge-Broby fra serie 3.

Kalundborg, der i sidste runde slog serie 1-rivalerne Holbæk United ud, møder også et serie 3-hold, når de skal til Ejby.

Raklev fra serie 1 har til gengæld hjemmebane, når de møder Avedøre fra danmarksserien.

Som det sidste lokale hold har Mørkøv fra serie 2 hjemmebane mod Karlslunde fra danmarksserien.

Kampene skal spilles i uge 21 eller 22, altså inden juni. Vinderne kvalificerer sig til den sidste pokalrunde i foråret, der ender med at sende 13 sjællandske hold videre til efterårets runder, hvor divisionsholdene træder ind i turneringen.