16. december 2018
Anfører Ferdinand Bangsgaard og Holbæk spillede en god kamp, men er færdige i pokalturneringen. Foto: Anders Vestergaard
gallery icon

Se billedserie

Anfører Ferdinand Bangsgaard og Holbæk spillede en god kamp, men er færdige i pokalturneringen. Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk tabte tæt pokalkamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk tabte tæt pokalkamp
Lokalsport - 08. august 2018 kl. 21:47
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var skarpheden i de to felter, der onsdag aften udgjorde den lille men nok så afgørende forskel, da Holbæk i fodboldens danmarksserie blev sendt ud af pokalturneringen med et nederlag på 0-2 til HIK fra 2. division.

På SuRi Parks betonhårde og gule underlag, i de omkring 28 graders varme, var Holbæks hjemmehold spillemæssigt rigtig godt med - og til tider bedre i boldomgangen, men Holbæks få muligheder i den relativt chancefattige pokalkamp blev ikke fulgt helt til dørs.

Som eksempelvis, da Holbæks midtbanespiller Sebastian Johansen ikke fik ordentlig ram på et indlæg, som venstrekanten Mikkel Jensen smart leverede sidst i første halvleg.

Eller da angriber Rasmus Suhr Petersen i starten af anden halvleg flot fik afsluttet uden for feltet, men måtte se HIK-keeperen strække sig langt for at klare til et værdiløst hjørnespark.

Eller da samme Suhr bare 10 minutter før tid måtte nøjes med at være tæt på at få skubbet Malte Sjørslevs hovedstødsnedfald i mål.

Noget mere skarpsleben var til gengæld HIK, der i kampstartens lettere overtag, fik scoret til 0-1 efter 10 minutter, da Lucas Janus Ravn-Haren fra feltkanten fik plads til at føle bolden op i det modsatte hjørne til en hurtig føring.

Dén forsvarede 2. divisionsholdet godt, men havde til gengæld ikke mere end et par halvfarlige muligheder at byde på i resten af første halvleg.

Efter en relativt begivenhedsløs anden halvleg med masser af boldspil på banens midterste tredjedel, blev det Hellerup-klubbens indskiftede Jonas Hebo Rasmussen, der demonstrerede forskellen i skarpheden, da han i overtiden slog sejren fast.

Holbæk spiller allerede igen turneringskamp i danmarksserien lørdag eftermiddag, når Greve kommer på besøg.