22. maj 2018
Uden at spille op til sit bedste blev Sara Alting Holbæks topscorer med seks mål i topkampen mod TMS Ringsted. Foto: Mie Neel.
gallery icon

Se billedserie

Uden at spille op til sit bedste blev Sara Alting Holbæks topscorer med seks mål i topkampen mod TMS Ringsted. Foto: Mie Neel.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk tabte småkedelig topkamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk tabte småkedelig topkamp
Lokalsport - 14. januar 2018 kl. 19:52
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Muligheden for at hægte sig fast i toppen af 3. division var inden for rækkevidde, og måske var det dén kendsgerning, der tyngede Holbæks håndboldkvinder i topopgøret på hjemmebane mod TMS Ringsted søndag eftermiddag.

I hvert fald fik hjemmeholdet aldrig spillet til at fungere, og så kunne TMS Ringsteds tophold vinde uden det helt store besvær med 19-27 efter et topopgør, der hurtigt mistede spændings-elementet og generelt ikke indeholdt spil, der kunne imponere.

Holbækkerne tabte også den omvendte kamp i Ringsted for en måneds tid siden, og dermed fik TMS Ringsted verfet en af konkurrenterne til den direkte oprykningsplads af vejen - i hvert fald for en stund.

Og gæsterne i Stadionhallen var da også klart bedst og mødte op med en stærk keeper og et solidt og aggressivt forsvar, som holbækkerne kun sjældent kunne hamle op med.

Og heller ikke holbækkernes varemærke - det stærke forsvar - fungerede optimalt, og så havde TMS Ringsteds letbenede angrebsspillere relativt nemt ved at øge det forspring, der allerede efter fem minutter var oppe på tre mål og ved pausen var vokset til fem af slagsen.

I Holbæks offensiv var angrebsfejlene mange, og de sædvanlige målskytter havde ikke tur i den.

Selv om Holbæk-keeper Karoline Jensen gjorde hvad hun kunne, svarede Ringsted-holdet i anden halvleg hurtigt igen med et mål eller to, hver gang holbækkerne havde held til at passere Ringsted-keeperen.

Med 10 minutter igen var gæsterne foran med seks mål, og så var slaget i realiteten tabt for holbækkerne.

Uden at spille op til sit bedste blev Sara Alting Holbæks topscorer med seks mål.

Holbæk spiller allerede igen tirsdag aften på udebane mod midterholdet TPI Odense.