16. december 2017
Malte Sjørslev, til venstre, og Jonas Bengtsson til højre kom begge på måltavlen, da Holbæk slog Avedøre med 5-2 i lørdagens træningskamp.  Foto: Hans Jørgen Johansen
Malte Sjørslev, til venstre, og Jonas Bengtsson til højre kom begge på måltavlen, da Holbæk slog Avedøre med 5-2 i lørdagens træningskamp. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk-sejr i sidste testkamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk-sejr i sidste testkamp
Opdateret 29. juli 2017 kl. 15:53
Lokalsport - 29. juli 2017 kl. 15:49
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den sidste træningskamp for Holbæk inden sæsonen i danmarksserien går i gang i august endte med en målrig og sikker Holbæk-sejr. Holbækkerne havde i silende sommerregn besøg af Avedøre, der blev besejret med 5-2.

Også Avedøre varmer op til en sæson i danmarksserien - holdet er placeret i pulje 2, sammen med blandt andre TFC Odsherred. Og de to danmarksseriehold så ud til at være ivrige for at få skudt sæsonen i gang. De leverede i hvert fald en ganske målrig indledning på træningskampen, der bød på fem scoringer i de første 22 minutter.

Holbæks højreback, Mads Bobjerg Larsen, åbnede efter syv minutter, da hans indlæg sejlede i mål ved den bageste stolpe. Nikodem Kowalski udlignede fire minutter senere, og fem minutter efter det tog Avedøre føringen, da Simon Duer scorede til 1-2, efter at Holbæk-forsvaret var fuldstændig udspillet.

Et frispark fra Malte Sjørslev, der hoppede en enkelt gang i straffesparksfeltet, men ikke ramte med- eller modspillere, førte til udligningen til 2-2, og midt i første halvleg sendte Jonas Bengtsson føringen tilbage til Holbæk på hovedstød efter et hjørnespark.

Anden halvlegs eneste scoring faldt i kampens slutning, da Birol Serinkanli sendte bolden over målstregen.

Holbæks første opgør i danmarksserien er på hjemmebane søndag den 6. august mod Taastrup FC.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk