16. juli 2019
Fodbold. Danmarksserien. Holbæk-Karlslunde. Foto: Brian Jensen
Fodbold. Danmarksserien. Holbæk-Karlslunde. Foto: Brian Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk satte punktum med rekord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk satte punktum med rekord
Opdateret 15. juni 2019 kl. 18:21
Lokalsport - 15. juni 2019 kl. 18:17
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det lykkedes for Holbæks fodboldspillere at tangere klubrekorden på 20 kampe uden nederlag, da danmarksserieholdet lørdag havde besøg af Karlslunde. I endnu en afskedskamp på SuRi Park vandt det kommende 2. divisionshold fra Holbæk med 3-1 i sæsonens sidste kamp.

Holbæk fik i kølvandet på 3-1 sejren over Avedøre, hvor topholdet scorede tre gange i de første 10 minutter, også scoret hurtigt i lørdagens hjemmebanekamp mod tabellens nummer tre, Karlslunde. Efter bare to minutters spil bragte Sebastian Johansen Holbæk i front - i Holbæks første angreb.

Til gengæld kom Karlslunde hurtigt på måltavlen i anden halvleg, hvor Marcus Alexander Winberg fik udlignet. Den stilling holdt helt til kampens tillægstid, hvor indskiftede Simon Engberg fik alle på stadion til at tage sig til hovedet, da han bragede målet til 2-1 ind. Engbergs langskud ramte underkanten af overliggeren, ikke langt fra trekantsammenføjningen og sprang ned lige bag målstregen, og scoringen fik en del tilskuere til at snakke om årets mål på stadion.

Få minutter senere cementerede topscorer Rasmus Suhr Petersen sejren med sit 19. sæsonmål.

Holbæk slutter sæsonen med 20 sejre, seks uafgjorte og et enkelt nederlag - med 66 point og en målscore på 81-24.