
Holbæks kvinder i håndboldens 3. division er ved at have kontakt til midterfeltet, efter det torsdag aften blev til sejr ude over Ajax 18-25.
Stærkt forsvarsspil grundlagde sejren, og Holbæk var midt i første halvleg foran 2-10.
Det var næsten for godt til at være sandt, men Holbæk holdt en fornuftig føring og gik til pause foran 7-12.
Nogle dumme fejl i anden halvlegs indledning gjorde, at Ajax fik yderligere reduceret til 10-14, men tættere på point kom hjemmeholdet ikke.
Holdet kørte en sikker sejr hjem, og først da hjemmeholdet i slutminutterne gik op i dobbelt mandsopdækning på Sara Alting og Christa La Cour Kristensen , men holbækkerne gik klogeligt efter en række frikast og fik trukket minutterne ud af kampen til en sikker sejr på 18-25.
Holbæk ligger med 10 point på niendepladsen med to point op til et bredt midterfelt. holdet har to point ned til Slagelse og fire til SUS under stregen. De to hold mødes fredag.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her