22. oktober 2018
Holbæk henter Rasmus Suhr i Stenløse.Foto: Rudi Dalsgaard
Holbæk henter Rasmus Suhr i Stenløse.Foto: Rudi Dalsgaard
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk henter Stenløses topscorer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk henter Stenløses topscorer
Lokalsport - 17. juli 2018 kl. 12:36
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæks topscorer sidste sæson blev Torbjørn Billeskov med 11 scoringer fordelt over hele sæsonen.

Det samme lavede Stenløses Rasmus Suhr Petersen, men han var i USA næsten hele forårssæsonen.

Det ene af målene bragte Stenløse foran 1-0 på SuRi Park i Holbæk, da holdet som det første slog Holbæk i danmarksserien. Der fik Holbæk øjnene op for angriberen, som dog i første omgang afslog Holbæks henvendelser på grund af hans rejse til USA.

Tilbage i Danmark nåede han dog et par kampe for Stenløse, og Holbæk så ham blandt andet an i en pokalkamp mod TFC Odsherred i Nykøbing, hvor han headede på overliggeren i overtiden.

Og Holbæks manager Morten Skovby har store forventninger til sin nye angriber.

- Der er røget lidt timing, og der er nogle ting, der ikke lykkes, men vi ser ham som en angriber, som passer godt ind i vores spillesystem.

- Han er en notorisk målscorer, som altid ender det rigtige sted, og han sparker godt, header godt og er god til at komme først på de løse andenbolde. Han har det der, man ikke rigtigt kan sætte fingeren på, siger Holbæks manager Morten Skovby.

Rasmus Suhr Petersen trænede mandag med sit nye hold for første gang. Her var forsvarsspilleren Jonas Lund også med. Han har spillet ungdomsfodbold i Holbæk og har senest spillet i sjællandsserien for Næstveds andethold. Han er foreløbig blot på prøvetræning, men Morten Skovby forventer, at han spiller i Holbæk i efteråret.

Til gengæld fik manageren søndag at vide, at Claes og Lasse Meinert stopper i klubben. Det samme gør anfører Jonas Thomsen, der trapper ned som spillende træner i Svebølle, og målmand Christian Mortensen, der ikke har tid på grund af sin uddannelse til politibetjent.