12. december 2018
Christa la Cour Kristensen. ¬ Foto: Per Christensen
Christa la Cour Kristensen. ¬ Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk haltede efter i topopgør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk haltede efter i topopgør
Lokalsport - 15. november 2018 kl. 21:36
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der blev scoret flittigt i kampens indledning, da Holbæks 3. divisionskvinder i håndbold torsdag fik besøg af tabeltoerne fra Hvidovre. Værterne kunne med en sejr spille sig fra femtepladsen og ind i topstriden, men Hvidovre lagde sig hurtigt i front og kunne rejse hjem med en sejr på 26-19.

Hvidovre, der trænes af den tidligere Holbæk-træner Kevin Arildtoft Moer, lagde med fem mål på fem minutter pres på hjemmeholdet. Men 20 minutter senere så det med stillingen 9-10 på måltavlen ud til, at holbækkerne havde fuldført et comeback.

Men specielt i midten af anden halvleg trak gæsterne fra og avancerede fra en føring på 17-15 til 24-16, og så var spændingen i kampens slutning dræbt.

- Det kan opsummeres i en sætning. Hvis man ikke kan score, så taber man, sukkede Holbæk-træner Peter Schmidt, der blandt andet så sit mandskab brænde tre straffekast - og oven i købet tabe en periode med to spillere i overtal med 0-1.

Christa la Cour Kristensen blev topscorer for værterne med syv mål.