20. november 2017
Holbæks keeper Karoline Jensen stod en flot kamp og lukkede kun tre mål ind i første halvleg.
Holbæks keeper Karoline Jensen stod en flot kamp og lukkede kun tre mål ind i første halvleg.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk gjorde kort proces mod Himmelev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk gjorde kort proces mod Himmelev
Lokalsport - 12. november 2017 kl. 17:16
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæks kvinder i 3. division i håndbold var ikke længe om at afgøre kampen, da de søndag slog Himmelev 22-15 på hjemmebane.

Der stod 4-0 efter godt seks minutter, og gæsterne havde umanerligt svært ved at knække Holbæks forsvar. Da Karoline Jensen i målet samtidig stod en fremragende første halvleg, måtte Himmelev nøjes med tre scoringer,så pausestillingen var 12-3 til Holbæk.

I anden halvleg slappede Holbæk tydeligt mere af, og i målet fik Karoline Jensen 20 minutters pause.

Det gav en mere lige halvleg, hvor Holbæk førte det meste ad vejen med 10-11 mål, inden Himmelev i de sidste 10 minutter af kampen fik bragt målforskellen ned på syv mål til slutresultatet 22-15.

Holbæk er nu på andenpladsen med tre point op til Ringsted på førstepladsen. Brøndby på tredjepladsen har et point mindre end Holbæk og har spillet en kamp mindre.

Mændene hold målfest

Efter en kamp hos kvinderne præget af stærkt forsvars- og målmandsspil, kom der en regulær målfest, da Holbæks mænd i kvalifikationsrækken tog imod bundholdet Faxe.

Holbæk endte med at tage en favoritsejr på 11 mål, men indtil de sidste 10 minutter var kampen reelt åben.

Sejren endte med at blive på 41-30 efter 16-15 ved pausen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk