23. august 2019
Fra venstre er det Henrik Kirkeskov Nielsen, Jonas Allentoft, Marcus August Christiansen og Christian Lindeborgh, mens Oliver Frederiksen ikke er med på billedet.
gallery icon

Se billedserie

Fra venstre er det Henrik Kirkeskov Nielsen, Jonas Allentoft, Marcus August Christiansen og Christian Lindeborgh, mens Oliver Frederiksen ikke er med på billedet.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk bliver i 2. division

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk bliver i 2. division
Lokalsport Nordvestnyt - 11. marts 2019 kl. 17:27
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om de gjorde deres pligt og storsejrede med 5-1 over bundholdet fra Hjortekær i turneringens sidste kamp på hjemmebane lørdag eftermiddag, lykkedes det ikke for Holbæks mænd i 2. division at spille sig til den eftertragtede oprykning til 1. division indendørs. Det blev Kløvermarken, der snuppede oprykningen efter en sikker sejr på 5-1 over midterholdet fra Ølstykke, mens holbækkerne endnu en gang besatte andenpladsen oven på nederlaget i topopgøret mod Kløvermarken i forrige runde.

- Vores hold har efterhånden stor bredde med otte-ni spillere i forskelig aldersklasse på divisionsniveau, der har bevist at de er klar til større udfordringer. Så ambitionen om og troen på 1. division er stadigvæk intakt, forsikrer Holbæk Tennisklubs Carsten Højerslev efter at champagnen igen måtte lægges væk.

Lørdag eftermiddag spillede Oliver Frederiksen førstesingle i stedet for cheftræner Mik Ledvonova, der stod udenfor med råd og vejledning. Og Frederiksen kom på en skrap opgave mod Hjortekærs klart bedste spiller Jakob Gottschalck, der rutineret på det hurtige tæppeunderlag vandt i to sæt 6-7, 3-6.

I Holbæks andensingle havde Henrik Kirkeskov Nielsen på forhånd proklameret at han ville tage revanche fra sidste weekends knebne nederlag og vinde sin sidste kamp. Med aktivt og netsøgende spil holdt han ord og vandt klart med 6-1, 6-4 over Martin Rahbek.

I tredjesinglen var Jonas Allentoft blevet klar igen efter en skadespause. Og efter lidt tid fik han overtaget mod en juniorspiller fra Hjortekær og vandt med 6-4, 6-1. På grund af afbud vandt Holbæk fjerdesinglen og andendoublen doublen uden kamp. Så var kun førstedoublen tilbage og her vandt de to unge holbækkere Christian Lindeborgh og Marcus August Christiansen overbevisende med 6-3, 6-2.

Holbæk slutter sæsonen indendørs med 35 point på andenpladsen, mens Kløvermarken vandt nåede 38 point og altså rykker i 1. division.