16. oktober 2018
Basketball. 1. division. Holbæk-Stenhus-BK Amager. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Basketball. 1. division. Holbæk-Stenhus-BK Amager. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk-Stenhus fældet af Amager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk-Stenhus fældet af Amager
Lokalsport - 08. oktober 2018 kl. 10:39
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sæsonstarten er lidt som den omvendte verden for Holbæk-Stenhus' basket­ball­mænd i 1. division. Udebanesejre er lidt mere sjældne i basketball end i øvrige idrætsgrene, men holdet er efter to kampe noteret for en udebanesejr og et hjemmebane-nederlag.

Søndag havde Holbæk-Stenhus besøg af rækkens formodede stærkeste hold, BK Amager, der da også løb med en sejr på 77-70 i Bjergmarkshallen. Hjemmeholdet gav som cifrene antyder gæsterne kamp til stregen fra første fløjt. Holbæk-Stenhus kom hurtigt foran med 10-4 og var foran med 16-11 efter første periode. I anden periode nåede føringen op på 23-13, inden Amager fik reduceret afstanden til seks point i pausen.

- I anden halvleg kom lidt for mange spillere i fejl-problemer, og så spillede det også ind, at U19-spillerne havde spillet kamp tidligere på dagen, sagde Holbæk-Stenhus-træneren Erez Bittman og påpeger, at Holbæk-Stenhus for 10 dage siden tabte en træningskamp mod Amager med 35 point.

- Vi tabte en træningskamp til dem stort, så jeg er meget tilfreds med fremgangen i løbet af de sidste 10 dage. Vi skal ikke glemme, at Amager har store ambitioner, og vi konkurrerede godt med dem i mere end tre perioder, lød det fra den israelske Holbæk-Stenhus-træner.

Tomas Janusauskas blev Holbæk-topscorer med 21 point, mens både Casper Tingager og Evan Thompson nåede op på 15 point.

Næste opgave for Holbæk-Stenhus er på udebane mod Næstveds liga-reserver, onsdag den 24. oktober. Næste hjemmebanekamp i Bjergmarkhallen er 4. november mod Hvidovre.