12. december 2018
Holbæks Birol Serinkanli (uden for billedet) har scoret direkte på hjørnespark ude mod Hvidovre. I den sæson scorede han både på hjørnespark, frispark og straffespark og blev topscorer.
Holbæks Birol Serinkanli (uden for billedet) har scoret direkte på hjørnespark ude mod Hvidovre. I den sæson scorede han både på hjørnespark, frispark og straffespark og blev topscorer.
Foto: Svend Erik Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hjørnesparksmål er en særlig disciplin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hjørnesparksmål er en særlig disciplin
Lokalsport - 15. juli 2018 kl. 10:26
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hjørnespark, målspark og indkast har det tilfælles, at det oprindeligt var det hold, der nåede bolden først, der fik lov at sende den tilbage på banen.

arrow Læs også: Et målspark er vel bare et målspark

I det engelske fodboldforbunds første regelbog fra 1883 eksisterede et egentlig hjørnespark ikke.

Mens det moderne hjørnespark af mange hold anses for at være en stor mulighed, så var forløberen en endnu større mulighed.

Hvis en angriber var først til at nå en bold bag mållinjen, fik han et frit spark 15 yards - 13,72 meter - fra mållinjen ud for det punkt, hvor bolden gik ud.

Det frie spark betød, at spilleren måtte stå med bolden i hænderne og sparke på mål i stil med det moderne udspark fra målmanden. Modstanderne skulle stå på mållinjen.

Fra 1863 til 1877 kørte fodboldforbundet FA og Sheffields eget forbund med hver sit regelsæt, men de var inspireret af hinanden.

Og det var i Sheffield,man opfandt det moderne hjørnespark.

Hovedspil udviklede sig efter gribeforbud

Efter at have forbudt spillerne at gribe bolden, begyndte hovedspillet at udvikle sig, og set med moderne fodboldøjne hænger hovedstød og hjørnespark jo godt sammen.

I 1867 blev hjørnesparket indført i Sheffield, og FA fulgte trop 17. februar 1872, og i 1877 gik Sheffield-klubberne ind i FA.

Fodbold har været spillet i mange hundrede år, men først midt i det 19. århundrede blev reglerne skrevet ned, og fodbolden kom i faste rammer.


Det første forsøg på at nedskrive fodboldreglerne var i 1848 i Cambridge, og i 1857 kom Sheffield-reglerne - samme år som verdens første klub, Sheffield FC blev stiftet. Den første fodboldlov kom i 1863 under den engelske Football Association (FA). Modstanderne af fodboldloven grundlagde i stedet rugby. De var især utilfredse med, at man ikke længere måtte hverken kaste bolden eller sparke modstanderen.


Under VM tager vi et kig på fodbolden og dens udvikling i 17 artikler med udgangspunkt i de 17 paragraffer i den gældende fodboldlov.


Denne artikel er den 17. og sidste i rækken og handler om paragraf 17: hjørnespark.

Oprindeligt kunne man score direkte på hjørnespark, men ligesom med målspark og begyndelsessparket blev det forbudt i slutningen af det 19. århundrede. Det blev forbudt allerede i 1875, altså blot tre år efter, det blev indført.

I 1883 vedtog man, at spillere ikke kan være offside på hjørnespark, da det engelske, skotske, irske og walisiske forbund ensartede deres regler.

15. juni 1924 tillod IFAB (sammenslutningen af Fifa samt forbundene i England, Skotland, Irland og Wales, som bestemmer fodboldloven) igen, at man kunne score på hjørnespark. Man kunne dog ikke - ligesom i dag - score selvmål på hjørnespark.

Driblede hjørnesparket ind til målet

Den nye regel tog den engelske landsholdsspiller Sam Chedgzoy bogstaveligt. I en kamp for Everton mod Woolwich Arsenal valgte han i stedet for at sparke bolden ind foran mål at drible mod målet og selv afslutte.

Det fik FA til at indføre den regel, at sparkeren på hjørnespark ikke må røre bolden igen, før den er rørt af en anden spiller. Og dermed har vi gentagelsesspillet, som i dag gælder på alle igangsættelser.

Reglen om, at man kunne score direkte på frispark trådte i kraft i august 1924, og der skulle ikke gå lang tid, før man så det første gang.

Den første til at gøre det siges at være skotten Billy Alston, der sent i august 1924 scorede i en kamp i 2. division.

Selvom det stadig er noget,man snakker om, er listen af målscorere direkte på hjørne efterhånden ganske lang. I Danmark blev landsholdsspillere Per Pedersen, der blandt andet spillede i Blackburn, berømt for det, og også Holbæks Birol Serinkanli har præsteret det. Han opnåede i 2014-15 at blive delt topscorer i 2. division for Holbæk efter at have scoret på både hjørnespark, frispark og straffespark.

Olympisk mål

Især i Sydamerika kaldes det at score direkte på hjørnespark for et olympisk mål.

Uruguay var en magtfaktor i fodbold dengang. Vi er stadig seks år før det første VM, men holdet havde brugt sommeren til at vinde OL i paris. Det var ved det OL, at det olympiske motto »Hurtigere, højere, stærkere« blev introduceret, den ikoniske Tarzan-skuespiller Johnny Weissmuller vandt tre guldmedaljer i svømning, og danskeren Josef Petersen vandt sølv i litteratur for romanen Euryale.

  • Billy Alston var den første til at score på hjørnespark
  • Ceséreo Onzari scorede målet, der blev navngivet det olympiske mål
  • Anibal Francisco Cibeyra scorede direkte på hjørne i tre lokalopgør i træk for Emelec mod Barcelona de Guayaquil og fik tilnavnet El loco de los goles olimpicos
  • Bernd Nickel har scoret direkte fra alle fire hjørner på Eintracht Frankfurts hjemmebane
  • Morten Gamst Pedersen har scoret seks mål direkte på hjørnespark i samme kamp
  • Charles Tully har scoret direkte på hjørnespark og umiddelbart efter på omsparket, da det første mål ikke blev anerkendt
  • Birol Serinkanli blev topscorer for Holbæk efter at have scoret på både hjørnespark, frispark og straffespark
  • Sükrü Gülesin scorede 32 mål direkte på hjørnespark fra 1940 til 1954 for Radio Spor

Uruguay vandt samtlige deres kampe i turneringen og slog Schweiz 3-0 i finalen. Tilbage i Sydamerika skulle de prale over for den store nabo Argentina. De to landes hovedstæder ligger blot 200 kilometer fra hinanden ved udmundingen af floden Uruguay.

Men Uruguays plan gik i vasken. Holdet tabte nemlig 2-1, og det ene mål blev scoret direkte på hjørnespark.

Cesáreo Onzari sparkede bolden i mål til en strøm af protester fra Uruguay, som både hævdede, at der var frispark mod målmanden, og at scoringen ikke var med vilje og derfor ikke burde tælle, vinden ikke kan score et mål.

Men scoringen talte, og Uruguay mission blærerøv mislykkedes. Derfor er et mål scoret på hjørnespark i Sydamerika kendt som et olympisk mål.

Seks hjørnesparksmål i en kamp

Flere andre har siden udmærket sig, men det springer især i øjnene, at den norske dødboldsekspert Morten Gamst Pedersen, der tidligere spillede for Blackburn, i sin ungdomstid præsterede at score seks gange på hjørne i samme kamp.

Den nordirske landsholdsspiller Charles Tully er så vidt vides den eneste, der har scoret to gange på det samme hjørnespark. Han fik i 1953 underkendt et mål direkte på hjørnespark for Celtic mod Falkirk, fordi dommeren mente, at bolden ikke lå i hjørnefeltet. Tullys reaktion var også at sparke omsparket direkte i mål.

I øvrigt er hjørnespark et af de få tilfælde, hvor den almindelige afstandsregel på 9,15 meter - 10 yards - ikke gælder.

Ved indkast skal man være to meter væk, ved målspark skal man være uden for straffesparksfeltet og dermed mindst 11 meter væk, og ved indirekte frispark i straffesparksfeltet, må forsvarerne godt stå på mållinjen mellem stolperne, selv om de ikke er 9,15 meter væk.

Ellers gælder de 9,15 meter som afstandsregel. Det gør de på en måde også ved hjørnespark.

Indtil 2006 skulle modstanderne være 9,15 meter fra bolden. Men i moderne topfodbold med masser af kridtmarkeringer er man begyndt også at sætte en afstandsmarkering på mållinjen.

Spørgsmålet var så, hvor den kridtmarkering skulle sættes. Angriberen må jo placere bolden overalt i den kvartcirkel, der udgør hjørnefeltet.

Løsningen har været at sætte markeringen 9,15 meter fra buen. Og derfor er reglen ændret, så forsvarsspillerne altid skal være mindst 9,15 meter fra buen. Dermed vil de alt efter placeringen af bolden være mellem 9,15 og 10, 15 meter fra bolden.

Hjørnespark har også været brugt til at afgøre uafgjorte kampe. Det er bestemt ikke et ukendt fænomen ved mindre amatørturneringer i Danmark, men også på højere plan har det været afprøvet. I Dublin Cup brugte man det indtil en gang i 1960'erne.

arrow Fra simpel igangsættelse til angrebsvåben
13. juli 2018 kl. 14:17 Opdateret: kl. 12:34
arrow Straffespark som værn mod bevidst snyd
12. juli 2018 kl. 12:32 Opdateret: kl. 12:32
arrow Fra frie spark til frisparkskonger
11. juli 2018 kl. 16:07 Opdateret: kl. 14:32