22. september 2018
Andrew Kakooza, i midten, jubler sammen med holdkammeraterne efter at have bragt Kalundborg foran i første halvleg mod Raklev. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Andrew Kakooza, i midten, jubler sammen med holdkammeraterne efter at have bragt Kalundborg foran i første halvleg mod Raklev. Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historisk Kalundborg-sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historisk Kalundborg-sejr
Lokalsport - 09. september 2018 kl. 15:52
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ikke alene var det første gang i over 1000 dage, de vandt på hjemmebane, men Kalundborg i fodboldens serie 1 skrev også søndag eftermiddag lokal fodboldhistorie, da holdet vandt den første turneringskamp nogensinde over naboerne og lokalrivalerne fra Raklev.

Omkring 500 mennesker - temmelig klar sæsonrekord - blev vidne til et meget underholdende og ægte lokalopgør, som hjemmeholdet på Munkesø Stadion vandt med 3-1 efter en pauseføring på 1-0.

De to klubber, der har haft samme postnummer i over 100 år, men aldrig tidligere er stødt sammen på førsteholdsniveau, gav hinanden og de mange tilskuere en fin kamp med masser af nerve og intensitet. Kalundborg, der meget hurtigt kunne være kommet bagud med et par mål i starten af kampen, hvis ikke storspillende keeper Jakub Siwierski var på plads, dominerede jævnt i første halvleg og som følge deraf også kom fortjent foran et par minutter før pausen, hvor formstærke Andrew Kakooza fik rettet sit skud fra 20 meter af og scorede til 1-0.

Og hjemmeholdet kom for alvor på sejrskurs allerede et par minutter på den anden side af pausen, da 18-årige Julius Tronborg flot sparkede Gjemalija Bugaris hjørnespark i mål ved første stolpe.

Men blot fem minutter senere sparkede Christian Hasseriis Raklev og spændingen tilbage i kampen, da han scorede på en ripost fra et Simon Nielsen-forsøg.

Raklev havde momentum - og i det følgende tre store chancer for udligning, men Jakub Siwierski tog sig af Mark Berthelsens forsøg, mens Martin Jensen og Simon Nielsens afslutninger strøg milimeter ved siden af.

Kalundborg i midlertidig undertal havde også en fin chance for at øge, men Raklevs tidligere Kalundborg-back Steffen Krogh kom i vejen.

I de dramatiske sidste 10 minutter, hvor Kalundborgs Oliver Andersson måtte ud med rødt kort for at nikke en modstander en skalle, var det kort før tid Julius Tronborg, der med sit andet mål kunne lukke og slukke for det historiske slag på Munkesø Stadion.

Med sejren rykkede Kalundborg væk fra nedrykningspladserne, mens Raklev med en kamp mere fastholder rækkens fjerdeplads.