21. januar 2020
Forstander Ib Kristensen hilser på den nye efterskolelærer, Michael Rasmussen. Foto: Mie Neel
Forstander Ib Kristensen hilser på den nye efterskolelærer, Michael Rasmussen. Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her er Michael Rasmussens nye job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her er Michael Rasmussens nye job
Opdateret 11. januar 2017 kl. 07:27
Lokalsport Nordvestnyt - 09. januar 2017 kl. 12:59
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han vandt verdensmesterskabet i mountainbike i Sverige i 1999 og blev samme år kåret som årets cykelrytter i Danmark.

På landevejene kørte han for blandt andre hollandske Rabobank og blev bjergkonge i Tour de France som vinder af den prikkede bjergtrøje og var også tæt på den store Tour de France-triumf, inden han blev trukket ud af løbet på grund af dopingbeskyldninger.

Nu er 42-årige Michael Rasmussen flyttet tilbage til Holbæk, og i denne måned begynder han i sit nye job som efterskolelærer på Idrætsefterskolen Klintsøgaard ved Klint i Odsherred, hvor han fremover skal undervise i mountainbike på efterskolens Outdoor/Adventure-linje og samtidig været fast tilknyttet timelærer på skolens nye cykellinje, som er under forberedelse og starter med elever fra sommeren 2018.

- Vi har fundet ud af, at der mangler et attraktivt og ambitiøst efterskole-tilbud for 16-17-årige cykelryttere, der gerne vil tage en 10. klasse på Sjælland. Og vi er rigtig glade for og stolte over at kunne præsentere Michael som cykel-og mountainbikelærer på vores idrætsefterskole. Hans store bedrifter taler jo for sig selv, og han kommer med stor kompetence og erfaring, siger forstander Ib Kristensen, der fødte ideen med at få den tidligere verdensmester og Tour de France-stjerne tilknyttet.

I 2013 indrømmede Michael Rasmussen at have dopet sig i en årrække og stoppede samtidig sin aktive karriere. Og den kommende efterskolelærers doping-historik har da også været et emne i ansættelsessamtalerne.

- Idrætsefterskolen tager selvfølgelig afstand fra brug af doping. Michael taler åbent om sin dopingfortid, som han nu har gjort op med. Man træffer gode eller dårlige valg gennem livet, og måske er der også på det område noget at lære for eleverne, siger Ib Kristensen.

Og det er Michael Rasmussen enig i.

- Jeg er jo en person, der kan give et lidt mere nuanceret billede af, hvad doping er. Jeg er uafhængig og skal ikke formidle et budskab, men bare fortælle objektivt, hvad det er, siger Michael Rasmussen.