16. juli 2019
Bibi Lykke Wad, til højre, skal træne Holbæk/Jernløses 3. divisionskvinder sammen med Jano Wad, mens Peter Schmidt, til venstre, skal stå i spidsen for U17- og U19-holdet. Foto: Peter Andersen
Bibi Lykke Wad, til højre, skal træne Holbæk/Jernløses 3. divisionskvinder sammen med Jano Wad, mens Peter Schmidt, til venstre, skal stå i spidsen for U17- og U19-holdet. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Håndbolden kommer også til sportsbyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndbolden kommer også til sportsbyen
Lokalsport - 04. juli 2019 kl. 10:55
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordvestnyt skrev onsdag, at der i den kommende sæson ikke vil være seniorhåndbold på programmet i Holbæk Sportsby - efter at Holbæk og Jernløses kvindehold er slået sammen og Holbæk har trukket mændenes hold fra kvalifikationsrækken.

Men det holder ikke helt stik. For selv om samtlige af Holbæk/Jernløse-kvindernes kampe i 3. division er programsat til Jernløse-hallen i kampprogrammet, så kommer holdet også til at optræde i Holbæk Sportsby. Det oplyser James Adamsen fra Holbæk Håndboldklub.

- Den primære hjemmebane for sammenlægningen er sportsbyen, og vi har da også fået nøgler til begge haller, siger Adamsen, og tilføjer at både kvindernes første-, andet-, tredje- og fjerdehold i løbet af sæsonen vil spille i begge haller - og at der skal gives tilladelse fra forbundet hver gang en kamp skal flyttes.

Holbæk/Jernløses førstehold i 3. division skal i den kommende sæson trænes af Jano Wad og tvilingesøsteren Bibi Wad, mens den tidligere Løve-Høng-træner Jesper Øvad er taget fra Slagelse til Holbæk for at stå i spidsen for andetholdet.

James Adamsen forventer i øvrigt, at Holbæk Håndboldklub får divisionsstatus for U15-, U17- og U19-holdene. Adamsen er selv U15-træner, mens den tidligere 3. divisionstræner Peter Schmidt får ansvaret for U17- og U19-holdene.