19. december 2018
Tobias Jørgensen blev topscorer med seks mål, da HF Kalundborg i lyseblå trøjer lørdag vandt 26-20 over Løve-Høng i gule trøjer.
gallery icon

Se billedserie

Tobias Jørgensen blev topscorer med seks mål, da HF Kalundborg i lyseblå trøjer lørdag vandt 26-20 over Løve-Høng i gule trøjer.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HFK vandt slaget om Kalundborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HFK vandt slaget om Kalundborg
Lokalsport - 24. november 2018 kl. 16:49
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For første gang i årevis var der lørdag eftermiddag lokalopgør mellem to herrehold fra Kalundborg Kommune i en af de højere håndboldrækker.

HF Kalundborg tog i Rørby-hallen imod Løve-Høng, og hjemmeholdet vandt opgøret med 26-20 efter en føring på 11-6 ved pausen.

Kampen var ganske velbesøgt, men den store gnist kom der aldrig på banen.

Kalundborg bragte sig hurtigt foran, og gæsterne nåede ikke en eneste gang op på lige derefter.

Især Løve-Høng spillede uden meget tempo i angrebsspillet, og Kalundborgs forsvar havde fuldstændig styr på dem.

Det kunne have resulteret i en storsejr, men selv om Kalundborg glimtvis viste kvaliteter til en højere række, så faldt de for ofte i både tempo og kvalitet.

Derfor blev det en kamp, der aldrig rigtig blev hverken velspillet eller spændende.

Den så bestemt heller ikke ud til at blive målrig med blot 17 mål i første halvleg.

Efter pausen kom der ikke mange flere mål, men da Løve-Høng satsede lidt til sidst, kom der gang i sagerne. Både med mange mål til Kalundborg og med scoringer den anden vej på hurtige opgiverkast.

Det betød, at 14 af kampens 46 mål kom i de sidste 10 minutter.

Med sejren kravler Kalundborg op på andenpladsen i kvalifikationsrækken, mens Løve-Høng er nummer syv.