25. marts 2019
Håndbold. Kvalifikationsrækken. HF Kalundborg-Team Faxe. Tobias Pihl Jørgensen. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Håndbold. Kvalifikationsrækken. HF Kalundborg-Team Faxe. Tobias Pihl Jørgensen. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HF Kalundborg holder kursen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HF Kalundborg holder kursen
Lokalsport - 21. februar 2019 kl. 22:52
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

HF Kalundborgs håndboldmænd nærmer sig med større og større skridt en oprykningskamp om adgang til 3. division. Torsdag aften øgede holdet afstanden til den nærmeste forfølger til fire point, da Team Faxe blev besejret med 28-21 i sæsonens sidste hjemmebanekamp i Røsnæshallen.

Med kun fem opgør tilbage i sæsonen ligger det altså i Kalundborg-mandskabets egne hænder. Torsdagens hjemmesejr blev først cementeret i kampens sidste 10 minutter, efter at bundholdet Faxe havde givet tabeltoerne ganske god modstand. Og stillingen var med få undtagelser ganske jævnbyrdig, altså indtil Peter Kull scorede til 24-18 med 10 minutter tilbage. Da begyndte kræfterne at ebbe ud hos Faxe, der endte med at tage hjem med et syvmålsnederlag.

Hos Kalundborg faldt især topscorer med syv mål, Mathias Schneider Christensen, og Tobias Pihl Jørgensen - fem mål - i øjnene. Der resterer som nævnt fem opgør, og næste opgave er søndag ude mod Svend Gønge IF.