10. december 2018
Forhandlingerne mellem HB&I og Holbæk Kommune om udflytning til Holbæk Sportsby fortsætter. Foto: Palle Mogensen
Forhandlingerne mellem HB&I og Holbæk Kommune om udflytning til Holbæk Sportsby fortsætter. Foto: Palle Mogensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB&I leder fortsat efter løsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB&I leder fortsat efter løsning
Lokalsport - 04. december 2018 kl. 11:16
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forhandlingerne om, hvordan vilkårene for Holbæk Bold- & Idrætsforenings flytning til Holbæk Sportsby i det nye år fortsætter.

Mandag mødtes HB&I-formand Johnny Vejlebo Nielsen og bestyrelsesmedlem Asger Madsen med repræsentanter fra Holbæk Kommune - blandt andre borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), formanden for udvalget for kultur og fritid, Ole Hansen (S) og direktør Erik Kjærgaard Andersen.

Og mens der har været tvivl om, hvem der skal betale for omkostningerne for udflytningen, ikke mindst for nedrivningen af klubhuset på Borgmestergårdsvej, så er der enighed om at der skal findes en løsning.

- Alle parter er enige om at finde en løsning der gør, at HB&I kan flytte til Sportsbyen. Nu skal vi drøfte det internt i klubben, før vi kommer med det næste udspil til kommunen, fortæller Asger Madsen, der også er formand for klubbens sportslige udvalg.

Der er endnu ikke sat dato for det næste møde mellem fodboldklubben og kommunen.

Holbæk Kommune har tidligere stillet krav om, at klubben lever op til lejekontrakten ved at reetablere grunden på Borgmestergårdsvej. Det vil reelt sige at rive klubhuset ned, hvilket vil koste 500.000 kroner. Og uden klubhus forfalder det rente- og afdragsfri lån på 800.000 kroner, som Holbæk Kommune har givet klubben i forbindelse med opførelsen af klubhuset og en udbygning i 1980'erne. Dermed stod klubben reelt til at skulle betale en regning på 1,3 millioner kroner. Samtid vil klubbens egenkapital forsvinde, fordi den er bundet i klubhuset, kunstgræsbanen og lydanlægget på Holbæk Stadion.