21. oktober 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB&I-formand: Uoverskuelige konsekvenser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB&I-formand: Uoverskuelige konsekvenser
Lokalsport Nordvestnyt - 08. juni 2019 kl. 11:10
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter længere tids voldsom uro i fodboldklubben HB&I, hvor en gruppe spillere og trænere har udtrykt stor utilfredshed - og trods sportslig succes har forlangt manager Morten Skovby fyret, har bestyrelsen i fodboldklubben indkaldt til ekstraordinær generalforsamling mandag den 17. juni i Holbæk Sportsby.

arrow Læs også: Alle kan stemme om HB&I's bestyrelse, hvis de lægger 100 kroner

Mistillid til den siddende bestyrelse og eventuelt valg af ny bestyrelse er på dagsordenen.

Den ekstraordinære generalforsamling er kommet i stand efter bestyrelsen i første omgang forsøgte at komme den utilfredse gruppe af spillere og trænere i møde ved blandt andet at foreslå ansættelse af en sportschef og optrapning af mentaltrænerens opgaver.

Men det var ikke nok for de utilfredse, der har truet med at forlade klubben, hvis ikke manager Morten Skovby blev afsat.

Men ifølge bestyrelsesformand Johnny Vejlebo Nielsen handler det ikke kun om spillernes utilfredshed med manager Morten Skovby. Formanden mener, at der ligger en anden dagsorden bag spillernes utilfredshed.

- Bag ved spillerne står en gruppe af voksne mennesker, der ønsker at bringe sit eget hold ind i klubben uden at tage hensyn til konsekvensen for mange mennesker og klubben som helhed, siger Johnny Vejlebo Nielsen, der sammen med resten af bestyrelsen bakker op om manager Morten Skovby.

HB&I-formanden kalder den nuværende situation for kaotisk, og han håber for klubben som helhed, at gruppen af utilfredse spillere og trænere kommer til besindelse og ikke er personfikseret.

- Det er svært at sige, hvor det hele ender. Men skulle det lykkedes at afsætte den siddende bestyrelse, vil det få konsekvenser, som de ansvarlige slet ikke kan overskue. Det må simpelthen ikke ske i en tid, hvor to oprykninger, B-licens, en sund økonomi, et stærkt sponsornetværk og en stærk HB&I-medarbejderstab lever i bedste velgående.

- Det har gennem de seneste seks år krævet en målrettet indsats at få genskabt tilliden til klubben, og nu kan nogle få personer ødelægge det på få måneder, lyder det fra Johnny Vejlebo Nielsen, der i forløbet sammen med dele af bestyrelsen har holdt flere møder med repræsentanter for de utilfredse spillere og trænere.

Undervejs har bestyrelsen modtaget opsigelser fra blandt andre U19-trænergruppen og også fra klubbens Head of coaching i ungdomsafdelingen, Morten Rutkjær.

- Det har jeg gjort af to grunde. Dels har jeg stadigvæk træner-ambitioner og er pro-træner-uddannet. Og så vil jeg gerne stille mig til rådighed for HB&I, som er min hjerteklub. Men det skal være under en anden organisation, hvor overliggeren skal løftes, så vi som klub samles og favner hinanden lige fra førsteholdet til U6. Det sker ikke i dag, der skal friske kræfter til, siger Morten Rutkjær om situationen i fodboldklubben.

arrow Birol er sur - og ked af det
15. juni 2019 kl. 16:24 Opdateret: kl. 16:24
arrow Udskældt manager uenig i kritikpunkter
15. juni 2019 kl. 12:55 Opdateret: kl. 12:55
arrow Generalforsamling i HB&I er ulovlig
14. juni 2019 kl. 14:48 Opdateret: kl. 14:48