18. oktober 2018
Jimmy Mayasi sørgede for det mål, der tirsdag sendte GVI op på siden af Holbæk.
Jimmy Mayasi sørgede for det mål, der tirsdag sendte GVI op på siden af Holbæk.
Foto: Rudi Dalsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: GVI-sejr presser Holbæk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

GVI-sejr presser Holbæk
Lokalsport - 03. oktober 2018 kl. 14:21
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag aften vandt GVI 1-0 på udebane over Skjold Birkerød. Dermed rykker klubben fra Nymosen i Vangede pointmæssigt op på siden af Holbæk i pulje 1 i fodboldens danmarksserie.

Avedøre er fortsat nummer et med 22 point for ni kampe, mens Holbæk og GVI er lige efter med 19 point for otte kampe. Holbæk indtager aktuelt andenpladsen i kraft af en bedre målforskel end GVI.

Holbæk og GVI skulle have mødt hinanden i Holbæk i efterårets tredje kamp, men sommertørken havde lukket Holbæk Stadion. I stedet skal de to hold møde hinanden to gange på tre uger, når de helt efter planen mødes i Nymosen den 20. oktober, og den udsatte kamp i Holbæk bliver spillet den 10. november.

GVI rykkede op på siden af Holbæk med tirsdagens 1-0-sejr, som kom på en scoring af den tidligere Superliga-spiller Jimmy Mayasi efter 12 minutter. På det tidspunkt havde GVI allerede fået underkendt en scoring.