17. december 2018
Mads Bøjesen er en af de lokale spillere, der kan kaste længst på indkast.
Mads Bøjesen er en af de lokale spillere, der kan kaste længst på indkast.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra simpel igangsættelse til angrebsvåben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra simpel igangsættelse til angrebsvåben
Lokalsport - 13. juli 2018 kl. 14:17
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Oprindeligt gik indkastet til det hold, der først fik fat i bolden. Dengang skulle man kaste vinkelret ind på banen. I moderne fodbold er lange kast blevet et angrebsvåben, og en dansker har verdensrekorden i lange indkast.

arrow Læs også: Hjørnesparksmål er en særlig disciplin

Efter at have set Jonas Knudsen i aktion for Danmark mod Kroatien ved VM er det vel de færreste, der betvivler, at indkast kan være et effektivt angrebsvåben.

Men fra det engelske fodboldforbunds første lovbog i 1863 til VM i 2018 er der sket meget. Både regelmæssigt og med forsøg på at optimere indkastet.

Indkastet optræder i den første lovbog. Her står der forståeligt intet om føddernes placering, for selve sidelinjen blev først indført 20 år senere. Men når bolden røg ud over den imaginære linje mellem de to hjørneflag på den lange led, var der indkast.

Dengang har der næppe været noget med at gå roligt ud efter bolden, for det hold, der først fik bolden, fik også indkastet.

Fodbold har været spillet i mange hundrede år, men først midt i det 19. århundrede blev reglerne skrevet ned, og fodbolden kom i faste rammer.


Det første forsøg på at nedskrive fodboldreglerne var i 1848 i Cambridge, og i 1857 kom Sheffield-reglerne - samme år som verdens første klub, Sheffield FC blev stiftet. Den første fodboldlov kom i 1863 under den engelske Football Association (FA). Modstanderne af fodboldloven grundlagde i stedet rugby. De var især utilfredse med, at man ikke længere måtte hverken kaste bolden eller sparke modstanderen.


Under VM tager vi et kig på fodbolden og dens udvikling i 17 artikler med udgangspunkt i de 17 paragraffer i den gældende fodboldlov.


Denne artikel er den 15. i rækken og handler om paragraf 15: Indkast.

Eneste krav til indkastet dengang var, at det skulle tages, der hvor bolden var gået ud, og at bolden skulle kastes vinkelret ind på banen - altså direkte mod modsatte sidelinje.

Man er også sluppet for hovedstødsdueller i den tid, for bolden var først i spil, når den ramte jorden.

Allerede i 1873 begyndte man dog som i dag at give indkastet til det hold, der ikke havde sparket bolden ud. Fire år senere blev retningen på indkastet fri, og samtidig tiltrådte Sheffield-klubberne FA. De havde ellers indtil da beholdt reglen om at skulle kaste bolden vinkelret ind på banen, ligesom skotterne holdt fast i den regel, indtil sammenslutningen af fodboldforbund, IFAB, blev stiftet i 1886. Det er stadig IFAB, der bestemmer fodboldloven.

Det retningsfrie indkast har åbenbart givet nogle friløbere, for allerede i 1878, året efter retningen blev frigivet, indførte man, at man kunne blive offside på et indkast. Den regel holdt indtil 1920, og siden har man ikke kunnet være offside på et indkast.

Det moderne indkast blev indført i 1883, hvorefter man skulle have begge fødder på jorden bag ved eller på sidelinjen, som blev indført samtidig, og kastet skulle udføres med begge hænder hen over hovedet.

Siden er der regelmæssigt ikke sket meget. Men en del vil nok huske strikse dommere diktere omkast, fordi kastet ikke var udført lige over hovedet. Den regel er lempet en smule. I dag skal man have begge fødder i jorden og kaste bolden med begge hænder bagfra over hovedet, men det er ikke afgørende, hvor bolden bliver sluppet.

I 1987 ændrede man dog reglerne, så et indkast taget et forkert sted, gav omkast til modstanderne. Flere ældre dommere kan fortælle historier om, hvordan spillere tidligere forsøgte at trække tiden ved bevidst at kaste fra et forkert sted.

Ved VM i Rusland er der en enkelt justering af reglerne. Her er det indskærpet, at kastet skal ske stående - altså hverken siddende eller liggende på knæ.

Shankly var pioner

Nu var Jonas Knudsens lange indkast for Danmark langt fra første gang, et hold har brugt det våben.

Et billede fra 1936 viser lærerinden Miss Casey undervise eleverne på Bradford School i at kaste indkast. Hun har muligvis været inspireret af den senere legendariske Liverpool-manager Bill Shankly, som formodentlig er den først, der har trænet målrettet på lange indkast.

Allerede i 1928-29 siges Hull Citys Samuel Weaver at have kastet 32 meter, og i 1933 begyndte Shankly at træne.

Han var lige kommet på førsteholdet i Carlisle United, men sommerferien hjemme i Glenbuck brugte han på at træne indkast. Metoden var ganske simpel. Han blev ved med at forsøge at kaste bolden over en husrække og fik de lokale drenge til at hente bolden til ham.

Finale afgjort på indkast

Bill Shankly er nok mest kendt for sin tid som manager for Liverpool fra 1959 til 1974.

Det er også i den periode, vi finder et af de mest berømte indkastmål, men Liverpool var nu ikke en del af den kamp

FA Cup-finalen mellem Chelsea og Leeds i 1970 blev nemlig afgjort på et langt indkast. Et mål af Ian Hutchinson fire minutter før tid på Wembley til 2-2, betød at Chelsea og Leeds skulle ud i omkamp på Old Trafford. Kampen endte 1-1, men kort før pausen i den forlængede spilletid sendte Ian Hutchinson et indkast ind midt i Leeds straffesparksfelt. Leeds Jack Charlton fik hovedet på, men måtte se David Webb score sejrsmålet. Kampen er ellers mest kendt for at være en af de hårdest spillede kampe i engelsk fodbols historie, og i 1997 vurderede dommer David Elleray, at holdene burde have fået seks udvisninger og 20 advarsler tilsammen. Men der blev kun givet en advarsel - i øvrigt til langkasteren Ian Hutchinson. David Elleray er i dag teknisk direktør for IFAB og har stået i spidsen for den seneste revision af fodboldloven.

FA Cup-finalen mllem Chelsea og Leeds i 1970 blev afgjort på et langt indkast. Video: FACupMagic

I moderne tid er den irske landsholdsspiller Rory Delap muligvis den bedst kendte langkaster. Hans indkast for Stoke fik på et tidspunkt Arsenals manager Arsene Wenger til at foreslå et forbud mod lange indkast.

Dansker med rekordkast

Det lykkedes som bekendt ikke for den franske manager at få afskaffet indkastet. Tværtimod er det lange indkast blevet en rekord, man kan få med i Guiness Rekordbog.

Verdensrekorden tilhørte i flere år den walisiske landsholdsspiller Andy Legg, men da den lille Liverpool-klub Tranmere Rovers i 90'erne var i økonomisk uføre tænkte manageren, den tidligere irske landsholdsspiller John Aldridge, alternative tanker. Han bad spilleren Dave Challinor om at specialtræne indkast og i 1998 satte han ny verdensrekord med 46,34 meter. Han var samtidig i stand til at sætte bolden i rotation, så forsvaret havde svært ved at vurdere den, og manager Aldridge kaldte hans indkast for »The Exocet« opkaldt efter et fransk antiskibsmissil.

Dave Challinor fik dog ekstra hjælp på hjemmebanen Prenton Park, hvor bolddrengene var udstyret med håndklæder. Det blev senere forbudt, og det tog lidt af det ekstraordinære af Dave Challinor.

Se Thomas Grønnemark slå verdensrekorden i lange indkast med et saltomortaleindkast. Video: FC Horsens

Verdensrekorden indehaves i dag af danske Thomas Grønnemark, der har kastet 51,33 meter.

Elementer fra atletik

Her er det interessant, at Thomas Grønnemark aldrig har spillet fodbold på særligt højt niveau. Til gengæld har han baggrund i atletikken. Og så begyndte han tidligt at studere, hvordan man kaster langt.

Både Dave Challinor og Andy Legg var dygtige spydkastere, før de blev berømte for deres lange indkast, og Thomas Grønnemark har også en fortid i atletikken, omend det er som løber, hvor han har vundet mange DM-medaljer. Men han har også eksperimenteret med kastedisciplinerne.

Der blev nu trukket godt på smilebåndene i den danske fodboldverden, da Viborg FF tilknyttede ham som indkasttræner. På det tidspunkt var han en af trænerne for det bobslædehold, Danmark forsøgte at få med til OL.

Ud over Bill Shankly og Dave Challinor har ingen ellers for alvor studeret indkastet nærmere, men Thomas Grønnemark overførte teknikker fra andre sportsgrene, og fik altså succes. Han lever i dag blandt andet af foredrag og indkasttræning.

Og det er åbenbart ved at få rodfæste. Således har forskere ved Brunel Universitet i England fundet ud af, at den optimale kastevinkel er 30 grader over hovedet.

En mere akrobatisk tilgang til det lange indkast og affyringsvinkel ser vi i saltomortale-indkastet.

Ikke alle dommere har set lige velvilligt på tilløbet, hvor man sætter bolden i jorden, slår en saltomortale hen over den og på den måde får et katapultagtigt slyng helt nede fra jorden og op over hovedet.

Spillerforeningens administrerende direktør Mads Øland oplevede blandt andet at blive udvist i en kamp for at lave saltomortaleindkastet.

Rent lovmæssigt er der nu ikke noget at komme efter Forudsat kasteren er i stand til at lande med begge fødder på eller bag sidelinjen, og at kastet gennemføres med begge hænder i en bevægelse over hovedet.

Tidligere var det også et krav, at kasteren ikke var længere væk fra sidelinjen end en meter, når han kastede. Til gengæld var der ingen fast regel om, hvor langt væk modstanderne skulle være. Man skulle blot kunne tage indkastet.

Siden 2005 har modstanderne dog skullet være to meter fra det sted, bolden gik ud. Til gengæld må kasteren nu godt tage kastet mere end en meter fra linjen.

Skulle man i øvrigt tænke den tanke, at Jonas Knudsen eller en anden langkaster kunne finde på at kaste et langt indkast til egen målmand, skal han huske, at målmanden ikke må samle bolden, når den kommer direkte fra indkast til eget hold. Til gengæld behøver han ikke være bange for at score selvmål på indkastet. Man kan nemlig ikke score i nogen af enderne direkte på indkast.

arrow Et målspark er vel bare et målspark
14. juli 2018 kl. 09:17 Opdateret: kl. 16:17
arrow Straffespark som værn mod bevidst snyd
12. juli 2018 kl. 12:32 Opdateret: kl. 12:32
arrow Fra frie spark til frisparkskonger
11. juli 2018 kl. 16:07 Opdateret: kl. 14:32