22. september 2018
Cristiano Ronaldo er en af tidens bedste frisparksskytter. Men oprindeligt havde man slet ikke frispark, som vi kender det i dag.
Cristiano Ronaldo er en af tidens bedste frisparksskytter. Men oprindeligt havde man slet ikke frispark, som vi kender det i dag.
Foto: MLADEN ANTONOV/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra frie spark til frisparkskonger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra frie spark til frisparkskonger
Lokalsport - 11. juli 2018 kl. 16:07
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I 1872 indførte det engelske fodboldforbund frisparket.

arrow Læs også: Hjørnesparksmål er en særlig disciplin

FA blev stiftet ni år tidligere, og i den første lovbog stod der intet om frispark. Der var beskrivelser af, hvordan man kom i gang, hvis bolden kom uden for banen. Men selvom loven indeholdt en række forbud, var det utænkeligt, at nogen ville overtræde forbuddene.

I 1870 forbød man dog alt spil med hænderne. Og selv om det blev blødt op året efter med indførslen af målmanden, så voldte det åbenbart spillerne en række problemer, og i 1872 indførte man altså frisparket - men kun i forbindelse med hånd på bolden.

To år senere blev frisparket udvidet til også at gælde ved offside og »foul play« - altså overtrædelse af spillets forbud.

Fodbold har været spillet i mange hundrede år, men først midt i det 19. århundrede blev reglerne skrevet ned, og fodbolden kom i faste rammer.


Det første forsøg på at nedskrive fodboldreglerne var i 1848 i Cambridge, og i 1857 kom Sheffield-reglerne - samme år som verdens første klub, Sheffield FC blev stiftet. Den første fodboldlov kom i 1863 under den engelske Football Association (FA). Modstanderne af fodboldloven grundlagde i stedet rugby. De var især utilfredse med, at man ikke længere måtte hverken kaste bolden eller sparke modstanderen.


Under VM tager vi et kig på fodbolden og dens udvikling i 17 artikler med udgangspunkt i de 17 paragraffer i den gældende fodboldlov.


Denne artikel er den 13. i rækken og handler om paragraf 13: Frispark.

Da man i 1870 forbød enhver form for brug af hænderne, afskaffede man samtidig det »free kick« - altså frie spark - man oprindeligt havde. Det var et spark, hvor man stod med bolden i hænderne forud for sparket, og det blev blandt andet givet, når en spiller greb bolden og med et hårdt hælspark i jorden markerede, at han ikke ville løbe med bolden. Så lavede han et »fair catch«, hvor han ikke måtte angribes af modstanderne. Bagefter fik han sit frie spark. Fair catch findes stadig i flere sportsgrene, og mange vil kende det fra kick off og punts i amerikansk fodbold.

Da den første lov blev skrevet opererede man desuden med »place kick«, som bedst kan oversættes til dødbold. Her lå bolden på jorden, når man sparkede til den.

På den måde er det moderne frispark altså den oprindelige dødbold.

Selv om dødbold har overlevet sprogligt, snakker man i fodboldloven om frispark fra 1872.

Og alle frispark var indirekte.

I årene op til 1890 blev det ad flere omgange forbudt at score direkte på alle igangsættelser, men i 1903 gik man den anden vej med frisparket. Her indførte man det direkte frispark, som blev givet for hånd på bolden eller foul play.

Det har åbnet for mange frisparkskonger gennem tiden, og det er vel en smagssag, om man mest er til Cristiano Ronaldo, Zico, Roberto Carlos, Sinisa Mihajlovic, Ronald Koeman, David Beckham, Christian Eriksen, Henrik Rasmussen, Lars Højer Nielsen eller en helt anden.

Efterhånden som både bolde og støvler blev udviklet, gav det ihvertfald mulighed for spektakulære scoringer.

Ud over målmanden bruger man ofte en mur af forsvarsspillere stillet op, så skytten har sværere ved at ramme målet .

Ofte hopper spillerne for at gøre sig højere, men spillere som Rivaldo og Ronaldinho har udnyttet dette til at skyde bolden under spillerne og i mål.

Alternativ placering af mur

I dag er det en selvfølge, at muren skal være 9,15 meter væk - svarende til 10 yards. Den afstand optræder i den første lovbog fra det engelske FA som afstanden ved begyndelsessparket, og det vandt hurtigt indpas som generel afstandsregel. Eneste udvikling på den front er, at dommerne siden VM i Brasilien i 2014 er udstyret med en markeringsspray, så man slipper for at diskutere, hvor dommeren placerede muren.

En alternativ taktik omkring frisparksmuren så man i dansk fodbold i 1990'erne, hvor Lars Højer Nielsen, der spillede for B1903 og FC København, havde et frygtet frispark fra lang afstand. Han var samtidig berømt for sine meget lange tilløb, og flere klubber eksperimenterede ved at spare en spiller eller to fra den mur, som alligevel ikke stoppede skuddet, for at stille dem 9,15 meter på den anden side af bolden for at ødelægge hans tilløb.

Det indirekte frispark har også overlevet. Det bruges primært ved offside, men bruges i en række andre situationer.

Indirekte frispark i straffesparksfeltet

De mest spektakulære er dem, der giver angriberne et frispark inde i modstandernes straffesparksfelt. Det sker som regel i forbindelse med målmanden.

I 1982 blev det indført, at han kun måtte tage fire skridt med bolden i hænderne. Her er den norske målmand Thomas Gill berømt for i en Superliga-kamp for FCK provokerende at have løbet på stedet, hvorefter dommeren prompte dømte indirekte frispark.

Efter en defensivt præget VM-slutrunde i Italien i 1990, hvor meget af tiden gik med, at forsvarsspillerne trillede bolden til målmanden, som samlede den op, kiggede man på, hvordan man kunne ændre tendensen. Løsningen blev at forbyde målmanden at samle bolden op, når den blev spillet til ham af en medspiller.

Det er stadig gældende på den måde, at det kun er bevidste tilbagelægninger med foden, der er forbudt for målmanden at røre med hænderne.

Den regel har givet flere komiske situationer. På Århus Stadion kunne man i en kamp mellem AGF og AaB se forsvarsspilleren Torben Boye, der spillede sin kamp nummer 400 for AaB, gøre sig bemærket med to selvmål og en udskiftning inden pausen. Det ene selvmål var en høj aflevering tilbage til målmand Jimmy Nielsen, som ikke turde gribe den, og ikke kunne nå højt nok op til at heade til bolden.

I år 2000 blev reglerne om fire skridt til målmanden erstattet af en regel om, at han kun må holde bolden i seks sekunder, og den regel gælder stadig i dag.

Efter fireskridtsreglen blev indført i 1982, kom der en del indirekte frispark i straffesparksfeltet og også helt inde i det lille målfelt.

Det gjorde, at man i 1984 indførte reglen om, at indirekte frispark til angriberne i målfeltet, skal flyttes ud på feltets lange linje.

Her vil man selvfølgelig stadig gerne have en mur foran målet, men der er kun 5,5 meter ind til målstregen. Forsvarsspillerne har dog lov at være tættere på end de 9,15 meter, så længe de står på mållinjen mellem stolperne.

Det har også givet pudsige situationer. I bogen »Sorte svin - vender tilbage« fortæller Brian Jensen Felde og Jens Jørgen Brinch om dommerbedømmer Finn Rye Wæde, der tilfældigt så slutningen af en serie kamp i Glostrup med et indirekte frispark lige foran mål. Her forlangte dommeren, at forsvarerne stillede muren op 9,15 meter væk - hvilket vil sige bag målet - mens målmanden stod alene tilbage på mållinjen.

Ifølge bogen erkendt dommeren efterfølgende, at han havde lavet en fejl.

- Målmanden skulle selvfølgelig også have været væk, bliver den navnløse dommer citeret for i bogen.

arrow Et målspark er vel bare et målspark
14. juli 2018 kl. 09:17 Opdateret: kl. 16:17
arrow Fra simpel igangsættelse til angrebsvåben
13. juli 2018 kl. 14:17 Opdateret: kl. 12:34
arrow Straffespark som værn mod bevidst snyd
12. juli 2018 kl. 12:32 Opdateret: kl. 12:32