17. oktober 2019
Fremad Holbæk skal selv hjælpe med nedrivningen af deres klubhus, ligesom Holbæk B&I og Holbæk Cykelsport skal.
Fremad Holbæk skal selv hjælpe med nedrivningen af deres klubhus, ligesom Holbæk B&I og Holbæk Cykelsport skal.
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Foreninger skal hjælpe med nedrivning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Foreninger skal hjælpe med nedrivning
Lokalsport Nordvestnyt - 28. marts 2019 kl. 12:25
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var generelt opbakning til planen for udflytning til Holbæk Sportsby, da Holbæk Kommunes udvalg for kultur og fritid onsdag mødtes.

arrow Læs også: HB&I foran stor regning

Holbæk B&I, Fremad Holbæk og Holbæk Cykelsport ser dermed ud til at have klare udsigter for deres fraflytning af Holbæk Have, ligesom Holbæk Badmintonklub ser ud til at få den ønskede kompensation på 500.000 kroner.

Med tre stemmer for og to blanke stemmer tiltrådte udvalget hovedindstillingen, der betyder, at klubberne kan flytte uden at skulle betale for nedrivning af deres bygninger. Samtidig får badmintonklubben 500.000 kroner for at afstå lejeretten til Badmintonhallen, og Holbæk B&I's gamle rente- og afdragsfri gæld på godt 800.000 kroner bliver i første omgang forlænget med 10 år.

Men udvalget har sendt sagen videre til økonomiudvalget med en ekstra tilføjelse.

- Der er den lille ændring, at det er under forudsætning af, at man kan aftale medvirken til nedrivning af klubhusene med foreningerne, fortæller Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S).

Hvordan det konkret skal udmøntes, skal kommunens økonomiudvalg kigge nærmere på, inden sagen endeligt skal afgøres i kommunalbestyrelsen.

Men formanden for udvalget for kultur og fritid, Ole Hansen (S), forventer ikke at se et old boys-hold med sikkerhedshjelme i forbindelse med nedrivningen.

- Hvis der for eksempel kommer et tilbud fra en entreprenør på nedrivning af cykelklubbens klubhus, så går vi ind og ser på tilbuddet. Tilbuddet lyder på X kroner, og en del af det er for at tømme klubhuset og nedtagning af interiør. Den andel af de X-kroner skal foreningen så løfte. Det er ikke et spørgsmål om, at vi skal have frivillige ud at stå med nedbrydningshammere på farlige tage. Det handler om at give et nap med at rydde op og klargøre, så de professionelle kan komme til, fortæller Ole Hansen.

De økonomiske konsekvenser for Holbæk Kommune er anslået til en lavere salgspris for Holbæk Have, men der er ikke sat beløb på.

I udvalget for kultur og fritid stemte Ole Hansen (S), Carsten Andersen (V) og Susanne Utoft (LL) for hovedindstillingen med tilføjelsen om hjælp fra foreningerne. Steen Klink (DF) og Solvej Pedersen (R) undlod at stemme.

arrow Ny udskydelse af udflytningssag
10. april 2019 kl. 13:34 Opdateret: kl. 13:34
arrow Borgmester vil have styr på udflytning
23. marts 2019 kl. 06:53 Opdateret: kl. 16:53
arrow Kommune vil hjælpe klubber med udflytning til sportsby
22. marts 2019 kl. 10:47 Opdateret: kl. 10:47