23. september 2018
Argentinas Nicolas Otamendi synes bestemt ikke, han har begået frispark mod Frankrigs Kylian Mbappe. Det direkte frispark blev indført i fodboldloven i 1903.
Argentinas Nicolas Otamendi synes bestemt ikke, han har begået frispark mod Frankrigs Kylian Mbappe. Det direkte frispark blev indført i fodboldloven i 1903.
Foto: JEWEL SAMAD/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forbud, frispark, udvisninger og videoboks

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forbud, frispark, udvisninger og videoboks
Lokalsport - 10. juli 2018 kl. 14:56
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Noget af det, der virkelig definerer fodbold, er alt det, man ikke må.

arrow Læs også: Hjørnesparksmål er en særlig disciplin

For flere hundrede år siden fandtes en masse spil, hvor to hold skulle forsøge at fragte en genstand fra et sted til et andet, og modsat for modstanderne.

Det udviklede sig i begyndelsen af det 19. århundrede til de første afarter af fodbold og rugby i England.

Men i begge tilfælde var det småt med regler. Der er blevet både hevet, flået, slået og sparket, og bolden - eller hvad man nu brugte - er blevet både kastet, sparket og båret.

De første regler handlede i høj grad om at beskrive spillet, men fodboldens karakter kom igennem forbuddene.

I Cambridge-reglerne fra 1848 står der, at man ikke må holde en modspiller, skubbe ham med hænderne eller spænde ben med tilføjelsen: »Alle spillere må forhindre en anden spiller i at få bolden med alle midler i overensstemmelse med denne regel«.

Fodbold har været spillet i mange hundrede år, men først midt i det 19. århundrede blev reglerne skrevet ned, og fodbolden kom i faste rammer.


Det første forsøg på at nedskrive fodboldreglerne var i 1848 i Cambridge, og i 1857 kom Sheffield-reglerne - samme år som verdens første klub, Sheffield FC blev stiftet. Den første fodboldlov kom i 1863 under den engelske Football Association (FA). Modstanderne af fodboldloven grundlagde i stedet rugby. De var især utilfredse med, at man ikke længere måtte hverken kaste bolden eller sparke modstanderen.


Under VM tager vi et kig på fodbolden og dens udvikling i 17 artikler med udgangspunkt i de 17 paragraffer i den gældende fodboldlov.


Denne artikel er den 12. i rækken og handler om paragraf 12: Utilladelig spillemåde.

Sheffield-reglerne fra 1857 tillader skub med hænderne. Til gengæld går man videre end Cambridge på andre punkter. »Hacking«, som reelt er spark over skinnebenet, bliver forbudt. »Charging« omtales til gengæld som tilladt i forbindelse med kick off. På engelsk kaldes angreb med skulderen for »fair charge«, ligesom det i Danmark tidligere hed fair skub. Oprindeligt betød det egentlig at løbe ind i, og i den betydning findes det stadig i andre sportsgrene. For eksempel ishockey, hvor charging er at tage mere end tre skøjtetag, før man tackler.

Men det er i håndteringen af bolden, Sheffield-reglerne skiller sig ud. Her bliver det nemlig forbudt at holde bolden i hænderne - bortset fra ved frie spark, som dengang blev taget med bolden i hænderne . Til gengæld er det stadig lovligt at slå eller skubbe bolden.

Hænder afgørende

Og det er i høj grad brugen af hænderne, der i fodboldens barndom adskiller den fra rugby. På Uppingham School indførte man i 1862 reglen om, at hænderne kun må bruges til at stoppe bolden og anbringe den foran fødderne.

Da det engelske fodboldforbund FA bliver dannet i 1863, kommer de med deres regler, som reelt er førsteudgaven af den moderne fodboldlov. Ud over forbud mod beskyttelsesudstyr rummer den en række forbud. Man må ikke spænde ben, sparke over skinnebenet, holde modstanderen med hænderne eller skubbe modstanderen med hænderne. Og omkring brugen af hænder blev det forbudt at løbe med bolden, kaste bolden, aflevere bolden med hænderne og at samle bolden op fra jorden.

Især skolen i Rugby var utilfreds med reglerne og gik ikke med i FA. I stedet kom de til at føre rugby videre til en stor sport især i de britiske lande.

Russia Soccer WCup Uruguay Portugal

Uruguays Rodrigo Bentancur med noget, der ligner et benspænd, mod Portugals Goncalo Guedes.Benspænd var allerede forbundt i det engelske FA's første lovbog. Foto: Scanpix


I FA gik man videre, og i 1870 blev al brug af hænder forbudt, inden man året efter trak i land og indførte målmanden, som godt måtte spille bolden med hænderne, når han forsvarede sit eget mål. Det står der meget mere om i den tredje artikel i denne serie, som handlede om spillernes antal.

Forbud kræver sanktioner

Men det var jo en sport for gentlemen, så det var naturligvis nok at forbyde ting. Sådan da. I 1874 begyndte man at give frispark for overtrædelser og offside, men man kunne ikke score på dem.

Det ændrede sig i løbet af de kommende 30 år. I 1881 så dommeren dagens lys sammen med advarsel for usportslig opførsel og udvisning for voldsom opførsel - selvom usportslig opførsel først i 1997 erstattede ugentleman-agtig opførsel.

Siden 1889 har man kunnet blive udvist for gentagne advarsler, og straffesparket blev indført i 1891.

SOCCER-WORLDCUP-URY-POR/

Advarsel til Cristiano Ronaldo. Advarslen blev indført i 1881, mens det gule kort først kom i 1970. Foto: Scanpix


Det direkte frispark blev indført i 1903 for »foul play« og hånd på bolden, og samtidig blev fordelsreglen indført. Men med dommeren havde man åbenbart også fået en person, der tiltrak uværdig opførsel, for i 1903 indførte man også udvisning for »bad or violent language« mod dommeren - det der på moderne fodbolddansk er blevet til fornærmende, hånende eller upassende sprog.

Fodboldloven er siden blevet omskrevet flere gange for at gøre sproget og forståelsen klarere.

I DBU's fodboldlov for 2017-18 fylder paragraf 12 om utilladelig spillemåde ni sider plus godt seks sider under internationale fortolkninger og danske afgørelser.

Og IFAB, der bestemmer fodboldloven, reviderede sidste sæson fodboldloven, og op til VM er der kommet yderligere ændringer. Blandt andet har flere af de 17 paragraffer fået nye navne, og der er sket en del tilpasninger.

I det store hele er det dog stadig forbuddene fra 1903, der er gældende.

10 grove er blevet til 12

Mange vil nikke genkendende til de 10 grove, der kunne dømmes direkte frispark eller straffespark for. Men 10 er ikke længere et dækkende antal. Allerede i DBU's lovbog for 2017-18 er det blevet til 11, og i regelbogen fra IFAB, der bliver gældende i Danmark fra næste sæson, er der 12 grove.

Men i store træk er det de samme regler. I 1980 blev det udspecificeret, at det er ulovligt at spytte på en modstander. Fra den kommende sæson er lovteksten ændret, så det nu er ulovligt at bide eller spytte i det hele taget.

Mange kan nok huske Uruguays Luis Suarez bide italienske Giorgio Chiellini ved VM i 2014. Ingen var i tvivl om, at det var en forseelse til udvisning, selv om bid ikke særskilt var nævnt i loven. Men det er der nu rådet bod på.

Samtidig bliver det at kaste ting efter bolden eller at røre den med en genstand en separat forseelse og ikke en del af at spille bolden med hånd eller arm. Det forklarer IFAB med, at målmændene dermed ikke længere ustraffet kan gøre det i eget straffesparksfelt.

Hasarderet blev til satset

Den klassiske remse med hasarderet, hensynsløst eller med unødig stor kraft er også blevet ændret, så det i dag er satset, hensynsløst eller med unødig kraft. Det er den vurdering, dommeren skal lave, når en spiller eksempelvis puffer en modspiller.

Hvis det er ganske let, skal der intet dømmes, er det satset, skal der dømmes frispark, er det hensynsløst, skal der følge en advarsel med, og er det med unødig stor kraft, følger der en udvisning med.

Advarslen for et hensynsløst puf kommer ind under gummiparagraffen usportslig opførsel. Den er i den nyeste lovbog rigt eksemplificeret.

Til gengæld er antallet af grunde til udvisning stadig holdt nede på otte. I den danske lovbog er der stadig kun syv, men med VM's videodommersystem, er der tilføjet en ekstra. Det koster nemlig en udvisning hvis en spiller går ind i dommerens videoboks.

I øvrigt kan det undre lidt, at det at bide nu er samme punkt som at spytte. Mangt et offer vil måske nok mene, at det ligger bedre under voldsom adfærd, som før blev brugt til at udvise for bid.

Men generelt kan udvisninger koges ned til anden advarsel, fratage oplagt scoringsmulighed, spyt, fornærmelser samt de to grove »spil, som i alvorlig grad er utilladeligt« og »voldsom adfærd«.

Forskellen på de to sidste er ganske enkelt, at spil, som i alvorlig grad er utilladeligt, foregår i kamp om bolden. Voldsom adfærd er uden bold.

Tredobbelt straf for at fratage oplagt scoringschance

I den seneste tid er det dog nok ændringen omkring berøvelse af oplagt scoringsmulighed, der har været i fokus.

Rationalet bag ændringen er, at en spiller, der forsøger at spille bolden på lovlig vis, bliver urimeligt hårdt straffet med både udvisning, straffespark og karantæne for noget, der måske kun ville være »et lille« frispark midt på banen.

Derfor koster det nu kun en advarsel at berøve en oplagt scoringschance, hvis man forsøger at spille bolden.

Men puf, holdesituationer, hånd på bolden, benspænd uden reel mulighed for at spille bolden og lignende koster stadig udvisning - ligesom en forseelse, der i sig selv er til udvisning selvfølgelig ikke bliver bedømt mildere, fordi man også tager scoringschancen væk.

Det er ikke nyt ved VM, men der er ganske mange nye nuancer i den lovbog, som er gældende ved VM, som først bliver gældende i de nationale turneringer efter VM.

Dem kan man lige så godt vænne sig til.

arrow Et målspark er vel bare et målspark
14. juli 2018 kl. 09:17 Opdateret: kl. 16:17
arrow Fra simpel igangsættelse til angrebsvåben
13. juli 2018 kl. 14:17 Opdateret: kl. 12:34
arrow Straffespark som værn mod bevidst snyd
12. juli 2018 kl. 12:32 Opdateret: kl. 12:32