24. maj 2019
Yousef Ghani. Foto: Per Christensen
Yousef Ghani. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fodboldspiller politi-anmeldt for vold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fodboldspiller politi-anmeldt for vold
Opdateret 24. april 2019 kl. 13:33
Lokalsport - 24. april 2019 kl. 11:01
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den bortviste TFC Odsherred-angriber Yousef Ghani får en politisag på halsen, efter at han slog to modstandere efter lørdagens kamp mod FA 2000 i fodboldens danmarksserie.

arrow Læs også: TFC Odsherred boykotter Nordvestnyt

FA 2000 har valgt at politi-anmelde den nu tidligere TFC Odsherred-angriber, der blev bortvist fra klubben søndag. Det sker i kølvandet på de to klubbens møde lørdag, hvor Odsherred-spilleren uden for omklædningsrummet slog to modstandere efter kampen.

Efterfølgende mente Odsherred-sportschef Henrik »Småtte« Pedersen og cheftræner Erdogan Aslan, at gæsterne fra Frederiksberg-klubben havde bagt op til episoden med en række racistiske udtalelser. Det har fået FA 2000 til at reagere.

- Vi kan bekræfte, at der er i kampens hede fra trænerbænken er råbt en kommentar, der kan tolkes racistisk, og har den virket sådan på TFC Odsherred, beklager vi naturligvis mange gange og giver en uforbeholden undskyldning, lyder det fra FA 2000's sportschef, Steffen Dam.

Han benægter, at det var gæsternes hensigt at provokere hjemmeholdet, som det er blevet antydet af Odsherred.

- Vi kan på det kraftigste benægte, at det var FA 2000's taktik at provokere. Det var en fantastisk fodboldkamp mellem 21 aktører, som opførte sig eksemplarisk og gik til den i den ånd, som en topkamp skal afvikles i - og desværre en enkelt spiller, der gik flere kilometer over stregen, siger sportschefen.

- Yousef Ghani slog en af vores spillere i maven i første halvleg, det så jeg selv, men det blev ikke set af dommer eller linjedommer. Han truer vores tilskuere med tæsk ved indgang til pausen, da der bliver råbt »I er heldige med ikke at være bagud 2-0« og intet andet. Og det var ikke engang rettet mod Ghani. Han skubber en af vores spillere i ryggen ned af stentrappen, som går ned til omklædningsrummene, hvilket en fra TFC-staben undskylder, inden han altså fortsætter efter pausen med blandt andet at spytte på en af vores forsvarere, inden det så til sidst ender med et rødt kort, fortæller Steffen Dam og fortsætter.

- Der bliver råbt mindre pæne gloser mellem Ghani og vores spillere, men intet racistisk, selv om de fleste af gloserne næppe hører hjemme i et pænt te-selskab. Det hele kulminerer med, at Ghani står og venter på to af vores spillere, som han udøver vold imod lang tid efter kampen er slut - den ene af episoderne så groft, at Ghani nu er politianmeldt, siger FA 2000-sportschefen, der er rystet over den tidligere Odsherred-spillers opførsel.

- Som nævnt beklager vi meget den ene bemærkning, som kunne tolkes racistisk og den vil vi endnu engang gerne undskylde for. Men den havde intet med Ghani at gøre, for den faldt efter han var blevet udvist. Ghanis opførsel er det til dato værste, jeg har oplevet i mine mange år i fodbold, og jeg finder det en smule besynderligt, at man vil prøve at fjerne fokus fra de på ingen måde acceptable handlinger, som han foretog i forbindelse med vores kamp, siger Steffen Dam.

Nordvestnyt har været i kontakt med Yousef Ghani, der ikke ønsker at udtale sig.

arrow Ghani er fortid i Odsherred
21. april 2019 kl. 19:04 Opdateret: kl. 19:04
arrow Ballade efter slutfløjtet i topkamp
20. april 2019 kl. 20:05 Opdateret: kl. 20:10
arrow Odsherred tabte topkamp efter tæt drama
20. april 2019 kl. 18:23 Opdateret: kl. 19:51