20. juli 2019
Jens Kristian Thysted kunne kun erklære sig tilfreds med en delt 12. plads ved Danish International Amateur Championship i Silkeborg. Foto: Brian Jensen
Jens Kristian Thysted kunne kun erklære sig tilfreds med en delt 12. plads ved Danish International Amateur Championship i Silkeborg. Foto: Brian Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flot DM-debut til Thysted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flot DM-debut til Thysted
Lokalsport - 09. juli 2019 kl. 10:47
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det gik ikke helt som den forsvarende mester John Axelsen fra Tølløse havde håbet, da der i weekenden blev afviklet Danish International Amateur Championships i golf. Den forsvarende mester gik ud på den sidste runde på den forventede førsteplads, men en rædselsrunde på 76 sendte Axelsen ned på en delt andenplads - med sammenlagt to under par. En andenplads, som Axelsen fra Sorø Golfklub måtte dele med Christoffer Bring fra Næstved og Rasmus Neergaard-Petersen fra Furesø. Ny dansk amatørmester blev Anders Emil Ejlersen fra værtsklubben Silkeborg med en score på fem under par.

Mens Axelsen nok har følt sig en anelse skuffet, så var den unge Jens Kristian Thysted fra Axelsens forhenværende klub, Holbæk Golfklub, ganske godt tilfreds med sin første optræden ved de danske amatørmesterskaber. Den bare 15-årige Thysted endte på en samlet 12. plads.

Thysted leverede sit bedste resultat på førstedagen, hvor han gik banen i 71 slag. Det blev fulgt op dagen efter med en score på 72.

- Målet var at klare cuttet, for jeg har ikke spillet så godt i denne sæson. Så jeg skulle bevise noget over for mig selv og få noget selvtillid, fortæller Jens Kristian Thysted.

Holbæk-golferen glædede sig over, at vejrforholdene i de to første dage ikke var helt ulig, hvad man kan opleve på Holbæks vindomsuste bane på Kirsebærholmen.

- De første to dage var der blæst og byger. Og da jeg er fra Holbæk, så kender jeg til det. På tredjedagen var der kun regn, siger holbækkeren, der bortset fra juniorlandsholdskollegaen Adam Søndergaard Pedersen var den yngste deltager i Silkeborg.

Tredje runde gik Thysted i 76 slag og sidste dagen bød på en score på 74.

- Jeg har spillet banen en gang før, sidste år, og det er en af de bedste baner i Danmark. Jeg synes selv, at jeg kunne have slået et par af slagene bedre, men jeg er rigtig godt tilfreds, lyder det fra den unge Holbæk-golfer.

Thysted spiller i den kommende weekend med om Hillerød Pokalen, inden han i næste uge stiller op i Kronborg Masters. Fra 22. juli gælder det European Young Masters, eller U16-EM, i Tjekkiet med de øvrige golfere på juniorlandsholdet.