24. maj 2019
Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Finale eller punktum for sæson

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Finale eller punktum for sæson
Opdateret 09. maj 2019 kl. 12:26
Lokalsport - 09. maj 2019 kl. 11:53
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæk-Stenhus kan stå over for sæsonens sidste 1. divisionskamp, når BK Amager torsdag aften besøger Stenhus-hallen til den anden slutspilskamp i puljen.

Holbæk-Stenhus besejrede Aalborg i den første, og kan med sejr over Amager sikre sig adgang til 1. divisionsfinalen, formentlig mod Falcon 2.

Men ender det med hjemmebane-nederlag, står Amager med de bedste kort på hånden i spillet om sæsonens sidste hæder.

For der er ikke oprykning på spil i 1. divisions slutspil.

Basketligaen har tilbudt en række klubber adgang til den øverste række, men selv om ligaen deler Basketligaen op i Pro-A og Pro-B-hold, så kan Holbæk-Stenhus ikke indfri kriterierne. På trods af, at der er lavere krav for adgang til Basketligaen for Pro B-holdene.

- Vi har snakket med ligaen og været langt nede ad den vej, hvis man kan sige det sådan. Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at skaffe midler, og det handler om penge, siger Jesper Sørensen fra Stenhus Basketball College.

Derfor har Holbæk-Stenhus sagt nej tak til oprykning og er 1. divisionshold i næste sæson - også selv om holdet skulle vinde slutspillet i 1. division.

Til gengæld har BK Amager takket ja til oprykningen, og derfor er torsdagens møde en glimrende mulighed for Holbæk-Stenhus-spillerne for at teste sig mod et kommende liga-mandskab.

For hjemmeholdet kan det være sidste kamp for tårnhøje Tomas Janusauskas fra Litauen - og den amerikanske hurtig-dribler Mo Berchie. Gæsterne fra Amager vandt tre af sæsonens fire møder i grundspillet - og vandt Holbæk-Stenhus' 1. divisionspulje, foran Hvidovre.