21. november 2018
Fårevejles Mark Damgaard scorede direkte på frispark midt i anden halvleg mod Raklev. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Fårevejles Mark Damgaard scorede direkte på frispark midt i anden halvleg mod Raklev. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fårevejles tophold slog Raklev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fårevejles tophold slog Raklev
Opdateret 20. oktober 2018 kl. 18:35
Lokalsport - 20. oktober 2018 kl. 15:44
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Oprykkerne fra Fårevejle fortsatte lørdag eftermiddag sin imponerende sejrsgang i fodboldens serie 1, da Raklev var på besøg på Faarevejle Stadion og blev slået med 3-0.

Dermed har Fårevejle, der er sikker på at overvintre på førstepladsen, et forspring på ni point ned til forfølgerne fra Gørslev, der søndag spiller i Tuse mod Holbæk United.

Lørdag eftermiddag var det gæsterne fra Raklev, der kom bedst fra start med god angrebsfodbold, der burde have ført til en scoring eller to.

Men den spillende trænerduo Morten Nielsen og Morten Sørensen kunne ikke få hul på bylden med to pæne chancer, og det var Fårevejles tophold ikke længe om at udnytte.

Små 10 minutter før pausen steg forsvarsspilleren Lukas Lunn Hinrichsen til vejrs i det lune solskin og headede Mathias Madsens hjørnespark i mål til 1-0.

Herefter overtog Fårevejle styringen, og specielt på 20 gode minutter i anden halvleg sikrede topholdet sejren.

Den reelle afgørelse kom nok efter et kvarter, da Mark Damgaard flot sparkede bolden i kassen direkte på frispark til 2-0.

Raklev forsøgte men kom ikke til reelle chancer .

Og så kunne indskiftede Andreas Hemmingsen slå Fårevejles ottende sæsonsejr fast, da han i feltet driblede og til sidst sendte bolden i mål uden chance for Raklev-keeper Thomas Peter Andersen.