20. november 2017
Kantspilleren Kasper Gyldenkærne spillede en stor kamp, da Tuse besejrede Lundtofte lørdag eftermiddag. Foto: Per Christensen.
gallery icon

Se billedserie

Kantspilleren Kasper Gyldenkærne spillede en stor kamp, da Tuse besejrede Lundtofte lørdag eftermiddag. Foto: Per Christensen.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Få gyldne minutter nok til Tuse-sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Få gyldne minutter nok til Tuse-sejr
Lokalsport - 14. oktober 2017 kl. 18:13
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre mål på fem gyldne minutter midt i første halvleg var det overskud, der skulle til for at skaffe Tuse i fodboldens sjællandsserie en velfortjent sejr på 3-1 over Lundtofte lørdag eftermiddag på Tuse Stadion.

Med sejr nummer to på bare fire dage tog Tuse-mandskabet endnu et nyk op i tabellen og ligger nu nummer fem i sjællandsserien med bare to kampe tilbage i dette efterår.

Selv om Tuse ganske givet havde tirsdag aftens hjemmekamp mod Glostrup i benene, var det hjemmeholdet der fra start styrede spillet.

Men kampens første store chance tilfaldt dog Lundtoftes Kasper Farvin, der skød lige forbi, inden Tuse-angriber Lucas Kindt Jensen åbnede den gyldne periode med sit mål til 1-0 nogle minutter senere. Et hårdt indlæg fra Tuses med afstand bedste spiller, Kasper Gyldenkærne, var optakten til det fortjente føringsmål.

Fire minutter senere var Gyldenkærne på spil igen, da han i en løbeduel kom forbi sin direkte modstander og spillede unge Marius Brasen fri til 2-0-målet.

Og når nu proppen var skruet af, ville Lucas Kindt Jensen gerne være med igen minuttet efter, da han driblede uden om Lundtofte-kee­peren og scorede til pausestillingen 3-0 fra en spids vinkel.

I anden halvleg var en føring på tre mål ekstra rar at have, for Tuse blev lidt overraskende sat under et vist pres fra Lundtofte, som efter en halv snes minutter fik reduceret.

Kasper Gyldenkærne fortsatte dog sine fremadrettede og meget seværdige driblerier på højrekanten, men hverken Frederik Birkedal eller - i to omgange - Mathias Riis fik udnyttet Gyldenkærnes uselviske tværpasninger.

Tuse spiller næstsidste efterårskamp om små to uger i Frederssund, lørdag den 28. oktober.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk