17. juli 2018
Mon den går ind? Man kan score direkte på målspark, men der er ingen sikre beviser på, at det er sket.
Mon den går ind? Man kan score direkte på målspark, men der er ingen sikre beviser på, at det er sket.
Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et målspark er vel bare et målspark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et målspark er vel bare et målspark
Lokalsport - 14. juli 2018 kl. 09:17
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er sjældent, at målspark trækker de store overskrifter.

arrow Læs også: Hjørnesparksmål er en særlig disciplin

Modstanderne er minimum 11 meter væk, for det meste bliver de sparket op midt på banen, og det er yderst sjældent, der bliver scoret på dem. Det er dog angiveligt sket, og det vender vi tilbage til.

Alle de tidlige regler har en form for målspark, men fælles for dem er, at det slet ikke ligner det moderne målspark.

I Cambridge-reglerne fra 1948 tager man ikke stilling til, hvem der skal have målsparket. Men går bolden bag mållinje, er der kick off op til 10 skridt - svarende til 7,5 meter - inde på banen ud for det sted, hvor bolden gik ud.

Sheffield-reglerne fra 1857 skelner ikke tydeligt mellem målspark og indkast, men bestemmer, at et udspark ikke må være længere end 25 yards - 22,86 meter - fra mållinjen.

Fodbold har været spillet i mange hundrede år, men først midt i det 19. århundrede blev reglerne skrevet ned, og fodbolden kom i faste rammer.


Det første forsøg på at nedskrive fodboldreglerne var i 1848 i Cambridge, og i 1857 kom Sheffield-reglerne - samme år som verdens første klub, Sheffield FC blev stiftet. Den første fodboldlov kom i 1863 under den engelske Football Association (FA). Modstanderne af fodboldloven grundlagde i stedet rugby. De var især utilfredse med, at man ikke længere måtte hverken kaste bolden eller sparke modstanderen.


Under VM tager vi et kig på fodbolden og dens udvikling i 17 artikler med udgangspunkt i de 17 paragraffer i den gældende fodboldlov.


Denne artikel er den 16. i rækken og handler om paragraf 16: Målspark.

Uppingham-reglerne fra 1862 fortæller til gengæld klart, at hvis bolden går bag mållinjen, er det en fra det forsvarende hold, der skal tage et kick off. Men ikke noget om, hvor det skal tages.

Kapløb om bolden

Da det engelske FA bliver stiftet og laver det første regelsæt i 1863, kommer der lidt flere detaljer.

Først og fremmest har der formodentlig været en kamp om at nå bolden først, når den røg ud. Det var nemlig afgørende for, hvem der fik bolden. Hvis en angriber nåede bolden først, fik han et frit spark på mål 15 yards fra mållinjen ud for det sted, bolden gik ud. Det vil sige, at han måtte stå med bolden i hænderne og lave et spark som et moderne målmandsudspark mod målet, og alle modstandere skulle stå på mållinjen imens.

En forsvarer måtte lave et tilsvarende spark fra det sted, bolden gik ud, hvis det var forsvarsspilleren, der først nåede bolden.

På den måde er målmandsudsparket faktisk ældre end målsparket.

Men allerede i 1867 begyndte man at nærme sig det moderne målspark. Her blev det bestemt, at det altid var det forsvarende hold, der fik bolden, og da man i de år var ved at fjerne alle elementer af at bruge hænder, blev det til en dødbold, hvor man sparker fra jorden, som vi kender det i dag.

Hjørnesparket kom til i 1872, og efterhånden som banen kom til at tage form, kom der afmærkninger seks yards - 5,5 meter - fra mållinjen til at tage målspark, selv om de stadig blev omtalt som kick-off.

Først i 1902 kom det lille målfelt, som blev indført samtidig med straffesparksfeltet.

Derefter skete der lovmæssigt intet med målsparket, indtil 1980.

Ingen offside

Fra de allerførste regler har det været bestemt, at man ikke kan være offside på målspark. Det giver næsten sig selv, da den oprindelige offsideregel var, at alle foran bolden var offside. Det gjorde det svært at undgå offsiden, når bolden blev sparket fra mållinjen.

Det er vel reelt også den eneste regel, der ikke er lavet om i forbindelse med målsparket. Den dag i dag kan angriberne stå lystigt og fiske langt inde på modstandernes banehalvdel. De kan per definition ikke være offside på målspark.

Til gengæld blev målsparket ikke undtaget for den mode, der herskede i slutningen af 1800-tallet, hvor det blev forbudt at score direkte på både begyndelsesspark og hjørnespark. I 1890 blev det forbudt at score direkte på målspark, og det forbud holdt ved i over 100 år indtil 1997.

Efter at have ligget urørt siden 1902 skete den første lille ændring af målsparket i 1980, da det blev vedtaget, at modstanderne skulle blive ude af straffesparksfeltet, indtil bolden også var ude af feltet.

I 1992 fik målmanden - eller hvem end der sparker - lov til at lægge bolden, hvor han ville i målfeltet på målspark. Oprindeligt skulle bolden jo sparkes ud på et punkt ud for der, hvor den havde forladt banen. Det holdt man delvist fast i, da man indførte kick-off-linjerne. Her var der en i højre side og en i venstre side. Det var de afmærkninger, der blev til målfeltet med afstanden 5,5 meter både væk fra mållinjen og ud fra hver stolpe. Og man holdt oprindeligt fast i, at målsparket skulle tages i den side, hvor bolden var gået ud.

Og så i 1997 blev legen givet fri. Nu kunne der igen scores direkte på målspark.

Mål på målspark

Der er ingen beretninger om målmænd, der i slutningen af 1800-tallet scorede direkte på målspark, og med tanke på datidens støvler og bolde virker det ikke sandsynligt.

Det er heller ikke ligefrem fordi, nutiden vrimler med eksempler.

Den engelske udgave af Wikipedia har en liste over (angiveligt) alle målmænd, der har scoret.

Mange af scoringerne er målmænd, der er gået med frem til sidst, som Mogens Krogh gjorde for Brøndby, da han udlignede bag Lars Windfeld til 3-3 i en afgørende kamp om DM-guldet ude mod AGF i 1996.

Der er også en række målmænd, der har skudt straffespark og frispark.

Den brasilianske målmand Rogerio Ceni har angiveligt scoret 131 mål over 25 år for Säo Paulo, mens José Luis Chilavert fra Paraguay er den eneste målmand, der er noteret for et hattrick, da han scorede på tre straffespark for Velez Sarsfield mod Ferro Carril Oeste i en kamp i den sydamerikanske klubturnering Copa Mercosur.

En del målmænd har også scoret på et klassisk udspark, hvor de stod med bolden i hænderne. Det gjorde AGF's målmand Lars Windfeld blandt andet mod OB's Lars Høgh i foråret 1995.

Det længste mål scoret i fodbold siges at tilhøre den bosnisk/canadiske målmand Asmir Begovic, der scorede fra 98 meters afstand, da han bragte Stoke foran i 1-1-kampen mod Southampton i 2013. Her blev bolden trillet tilbage til ham, hvorefter han skød til den lige uden for målfeltet.

Spørgsmålet er så, om det nogensinde er lykkedes at score direkte på målspark, hvor bolden altså har ligget stille, da den blev sendt af sted.

På Wikipedias liste står der ikke detaljer ud for alle mål, men fire målmænd siges at have scoret direkte på målspark. I mindst to tilfælde er det forkert, og to andre er det ikke lykkedes at verificere. Men Bermuda Jason Williams og brasilianske Ubirajara siges at have gjort det.

Til gengæld er der helt sikkert ikke scoret selvmål direkte på målspark. Det kan man nemlig per definition ikke.

Dommer-drillerier

Det er ellers lidt af en drille-klassiker for dommerinstruktører at spørge om, hvad der sker, hvis målmanden sparker bolden op midt på banen, hvorefter vinden bærer den tilbage og ind i målet.

Her vil der aldrig være mål.
De afgørende regler er, at bolden først er i spil, når den er sparket direkte ud af straffesparksfeltet og ud på resten af banen, at der ikke kan scores selvmål, og at sparkeren ikke må røre bolden igen, for en anden spiller har rørt den.

Så sparker målmanden (eller en anden spiller) målsparket direkte i eget mål - eller ved siden af målet - er der nyt målspark. Sparker han bolden ud på banen, hvorefter den blæser tilbage i mål - eller ved siden af - er der hjørnespark, og forsøger han i den sidste situation at redde bolden fra at gå i mål, er der indirekte frispark for gentagelsesspil.

Det hører dog alt sammen til sjældenhederne, omend det ikke er så sjældent som en scoring på målspark.

Og mens scoringer er sjældne, tvivler ingen vel i dag på værdien af et hurtigt og præcist mål­spark til at sætte et angreb i gang. Mange målmænd har fået ros for det, men normalt regnes Argentinas målmand Amadeo Carrizo, som manden der begyndte at bruge målspark til at sætte kontraangreb i gang. Han var også blandt de første målmand til at lægge sig ud foran straffesparksfeltet som en sweeper og blandt de første til at bruge handsker. Han blev i 1999 kåret af Den Internationale Forening for Fodboldhistorie og Statistik som århundredets bedste sydamerikanske målmand.

arrow Fra simpel igangsættelse til angrebsvåben
13. juli 2018 kl. 14:17 Opdateret: kl. 12:34
arrow Straffespark som værn mod bevidst snyd
12. juli 2018 kl. 12:32 Opdateret: kl. 12:32
arrow Fra frie spark til frisparkskonger
11. juli 2018 kl. 16:07 Opdateret: kl. 14:32