15. december 2018
Josefine R. Jensen fik bronze i damesingle i U19. Foto: Gert Ellegaard
gallery icon

Se billedserie

Josefine R. Jensen fik bronze i damesingle i U19. Foto: Gert Ellegaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Espersen slog, tabte til og vandt med sin makker til DM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Espersen slog, tabte til og vandt med sin makker til DM
Lokalsport - 12. april 2018 kl. 13:59
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I sit sidste år som U17-spiller fik Rasmus Espersen fra Holbæk endelig den DM-guldmedalje, han har sukket efter.

Faktisk fik han også en sølvmedalje, og det blev et bevæget DM, hvor han i den grad var oppe mod kendte modstandere.

I herredoublen var han nemlig sammen med Sebastian Grønbjerg oppe imod Nicolaj Wolf og Joachim Mikkelsen i semifinalen. Wolf var indtil for nyligt makker med Rasmus Espersen, mens Mikkelsen var makker med Sebastian Grønbjerg.

Espersen og Grønbjerg vandt og tog også guldet i herredouble.

- Det betyder meget for mig. Det at vise, at vi er Danmarks bedste par, og vi så også præsterer. Det er os, der har været udtaget til stævner for Danmark, så vi skulle vise, at det var fortjent, siger Rasmus Espersen.

Han prøvede dog også at stå over for sin nye herredoublemakker. Det skete i finalen i mixeddouble, hvor Rasmus Espersen sammen med Christine Busch Andreasen skulle møde Sebastian Grønbjerg og Clara Graversen.

I finalen tabte Espersen/Andreasen første sæt 17-21, men i andet sæt var de foran 20-19. Det lykkedes dog ikke at tvinge finalen ud i tre sæt, da sættet blev tabt 20-22.

- Det var lidt øv. I U15 tabte vi EM-finalen til dem, men det var en god kamp, hvor vi kom tilbage og havde muligheden for at vinde, siger Rasmus Espersen.

Også Holbæks Josefine R. Jensen tog medalje ved U-DM. I damesingle blev det til en bronzemedalje til spilleren, der blot stillede op for anden gang, da hun har spillet i New Zealand, hvor hendes far, Holbæks sportschef Peter R. Jensen, var landstræner.

I semifinalen tabte hun til Michelle Skrødstrup, der er 11. bedste dansker på den danske rangliste.

Det endte med et nederlag på 16-21, 16-21, og det er slet ikke så dårligt, mener Josefine R. Jensen.

- Jeg havde muligheden, og jeg synes selv, jeg fik et godt resultat, jeg kan være stolt af, siger hun.