22. september 2018
Mario Gavranovic tager begyndelsessparket for Schweiz mod Costa Rica. Han vælger at sparke det bagud, hvilket blev tilladt igen i 2016 efter 133 års forbud.
Mario Gavranovic tager begyndelsessparket for Schweiz mod Costa Rica. Han vælger at sparke det bagud, hvilket blev tilladt igen i 2016 efter 133 års forbud.
Foto: CARLOS BARRIA/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det starter med et spark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det starter med et spark
Lokalsport - 03. juli 2018 kl. 13:16
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens frispark, straffespark, indkast, hjørnespark og målspark alle har deres egen paragraf i fodboldloven, er der to igangsættelser tilbage, der kun omtales under paragraf 8: Spillets igangsættelse.

arrow Læs også: Hjørnesparksmål er en særlig disciplin

Og mens situationen, hvor dommeren lader bolden falde - ofte kaldet dommerkast i Danmark - først kom til senere, har begyndelsessparket været en del af fodboldloven fra FA's første i 1863.

Ligesom i dag starter kampen med at dommeren slår plat og krone. Og ganske som 155 år siden vælger vinderen, hvilket mål holdet vil angribe, og taberen får lov at give bolden op.

Det er sjældent set, men i dag kan en spiller sparke bolden direkte i mål på begyndelsessparket og dermed bringe sit hold foran.

FC Fara Williams scorer direkte på begyndelsesspark. Video: Guardian Football

Det har man kunnet siden 1997, og det kunne man også i 1863. Men i 1875 blev det forbudt.

Både dødbolde og frie spark

I det hele taget skete der mange ting omkring begyndelsessparket i de første år under det engelske FA.

I de oprindelige regler opererede man både med et free kick og et place kick - altså et frit spark og en dødbold. I 1863 var en dødbold situationen, hvor man placerede bolden på jorden, og en spiller fik lov at sparke til den, uden modstanderne måtte blande sig. Allerede dengang skulle de være 9,15 meter - eller 10 yards - væk. Et frit spark var muligheden for at sparke bolden, som man havde lyst til. Det fik man blandt andet, hvis man greb en bold og markerede fair catch ved at sparke et mærke i jorden med sin hæl.

Fodbold har været spillet i mange hundrede år, men først midt i det 19. århundrede blev reglerne skrevet ned, og fodbolden kom i faste rammer.


Det første forsøg på at nedskrive fodboldreglerne var i 1848 i Cambridge, og i 1857 kom Sheffield-reglerne - samme år som verdens første klub, Sheffield FC blev stiftet. Den første fodboldlov kom i 1863 under den engelske Football Association (FA). Modstanderne af fodboldloven grundlagde i stedet rugby. De var især utilfredse med, at man ikke længere måtte hverken kaste bolden eller sparke modstanderen.


Under VM tager vi et kig på fodbolden og dens udvikling i 17 artikler med udgangspunkt i de 17 paragraffer i den gældende fodboldlov.


Denne artikel er den ottende i rækken og handler om paragraf 8: Spillets igangsættelse.

Siden er det frie spark forsvundet, og det moderne frispark er en dødbold, som blev indført i 1872 som straf for hånd på bolden. Det kommer vi nærmere ind på i artiklen om frispark, men det er værd at bemærke, at det er første gang, fodboldloven omtaler nogen form for straf af en forseelse.

Tilbage i 1863 kunne man altså score på begyndelsessparket. I givet fald kom man hurtigt til at bytte side. Dengang byttede man nemlig banehalvdel efter hvert mål.

Reglerne fra dengang siger til gengæld ikke noget om sidebytte til anden halvleg. Forståeligt nok, for hverken spilletid eller opdeling af en kamp i to halvlege optræder i fodboldloven fra dengang.

I tiden inden det engelske fodboldforbund var det helt normalt at dele en kamp mellem to skoler op i to halvlege, så man kunne spille efter den ene skoles regler i første halvleg og den anden skoles i anden halvleg. Allerede der var det normalt at bytte halvdel efter hver scoring.

I 1870 blev det dog ændret, så man byttede halvdel fra anden halvlegs start. Men kun hvis der ikke var scoret i første halvleg.

I 1872 besluttede man, at holdene ikke længere skulle bytte banehalvdel efter scoringer i anden halvleg, og i 1875 blev det besluttet kun at bytte halvdel i pausen. Samtidig blev det forbudt at score direkte på begyndelsessparket - og hjørnespark.

Tilbage til rødderne

Det er ikke kun ved muligheden for at score direkte på begyndelsessparket, at moderne fodbold er vendt tilbage til rødderne.

Det gælder også retningen af sparket.

I moderne fodbold ser man ofte en enkelt spiller stå for begyndelsessparket tilbage til en medspiller. Men mange vil kunne huske, at man stod to spillere ved midten, hvor den ene trillede bolden skråt fremad, før den anden typisk spillede bolden tilbage til en midtbanespiller.

Siden 1883 har begyndelsessparket skulle sparkes fremad, men i 2016 blev den regel ændret. Dermed kan man teoretisk sparke bolden direkte i eget mål. Det vil dog ikke være et selvmål, men vil blot give hjørnespark.

Begyndelsesparket har man fra starten taget på banens midte. Den kan have været svær at finde i starten, hvor banerne kun var markeret med hjørneflag.

I 1891 indførte man midtercirklen og midterpletten, men man først i 1897 indførte midterlinjen samtidig med, banens størrelse blev begrænset til de i dag gældende maksimummål.

Løsningen når reglerne ikke siger andet

Den anden igangsættelse, som falder under paragraf 8 er, at dommeren lader bolden falde.

Den engelske betegnelse drop ball er ganske præcis, da dommeren netop lader bolden falde. På dansk har udtrykket dommerkast dog stor udbredelse, selv om det ikke står i lovteksten.

Det blev indført i 1888 som en måde at komme i gang på, efter dommeren havde standset spillet. Han var syv år tidligere blevet skrevet ind i loven, men kun til at afgøre uenigheder mellem de to holds opmænd. Derfor manglede der en løsning for situationen, hvor spillet var stoppet, men der ikke blev dømt noget.

På den måde har situationen overlevet til moderne fodbold, hvor dommeren skal lade bolden falde i de tilfælde, hvor han har standset spillet, og loven ikke foreskriver nogen anden igangsættelse.

En lille smule er der dog sket. Bolden skal falde på det sted, den var, da spillet blev afbrudt. Det kan i princippet være på mållinjen midt i målet. Men i 1984 blev loven ændret. Hvis bolden var i målfeltet - altså det lille, der går 5,5 meter ud fra hver stolpe og 5,5 meter ned ad banen - skal dommeren i stedet lade bolden falde på kanten af målfeltets lange linje.

I moderne fodbold er det oftest efter skadesbehandling, at dommer lader bolden falde. Her er det en udbredt opfattelse af fair play, at det ene hold afstår fra at kæmpe om bolden,som helt naturligt bliver sparket ned til det hold, der havde bolden.

Det står der nu intet om i reglerne. Her står der tværtimod, at alle spillere må forsøge at erobre bolden, og at dommeren ikke kan bestemme udfaldet af igangsættelsen.

Nordsjælland og Birmingham snydt for fair play

Og ikke alle spillere er med på ideen om fair play.

Da FC Nordsjælland i 2012 mødte Shakhtar Donetsk i Champions League lod dommeren bolden falde efter skadesbehandling af Morten Nordstrand. Her tog Luis Adriano bolden og driblede forbi hele Nordsjællands hold og udlignede til 1-1.

Det gav massive buh-råb, og de blev ikke mindre, da FC Nordsjælland efterfølgende så ud til at få lov til uhindret at udligne - indtil Taras Stepanenko erobrede bolden foran eget felt.

FC Nordsjælland troede, de fik bolden, men i stedet scorede Shakthar Donetsk. Situationen kommer cirka 30 sekunder inde i klippet. Video: Http://everydaysportstv.blogspot.ca

Kampen gav genlyd i Europa, men det var ikke første gang, man har set mangel på forståelse for play efter skadesbehandling.

Mest berømt er nok FA Cup-kampen mellem Arsenal og Sheffield United i 1999. Her var det ganske vist efter et indkast, men nigerianske Kanu misforstod situationen. Så i stedet for at sparke bolden til Sheffield United, der havde sparket den ud for at få skadesbehandling, løb han ned og lagde et indlæg ind til Marc Overmars, der scorede sejrsmålet til 2-1.

I situationen var Sheffield Uniteds manager Steve Bruce så ophidset, at han var ved at trække sit hold fra banen. Kampen blev dog spillet færdig, men Arsenal tilbød efterfølgende at spille den om. Derfor mødtes holdene endnu en gang, og den nye kamp endte pudsigt nok også 2-1 til Arsenal.

Indendørs fodbold har en anden løsning

Igangsættelsen med at lade bolden falde har altså overlevet siden 1888. Med udtagelse af i indendørs fodbold.

I det klassiske spil på håndboldbane med bander og håndboldmål eksisterer reglen ganske vist stadig. Men her har man indført fair play frisparket. Det går kort og godt ud på, at dommeren giver et indirekte frispark til det hold, der havde bolden, når han ellers skulle lade bolden falde. Kun når han ikke kan afgøre det, skal han lade bolden falde.

Fair play frisparket er i øvrigt det eneste indirekte frispark i indendørs fodbold.

Reglen er indført for at undgå voldsomme tacklinger i en sport, hvor det kan give udvisning til næste mål, men det kunne måske også afhjælpe misforståelser om fair play udendørs.

arrow Et målspark er vel bare et målspark
14. juli 2018 kl. 09:17 Opdateret: kl. 16:17
arrow Fra simpel igangsættelse til angrebsvåben
13. juli 2018 kl. 14:17 Opdateret: kl. 12:34
arrow Straffespark som værn mod bevidst snyd
12. juli 2018 kl. 12:32 Opdateret: kl. 12:32