20. juli 2018
Var Geoff Hurst afslutning over stregen? Det diskuteres stadig, og selv om reglen er helt klar, er det nærmest umuligt at vurdere. Men målet blev anerkendt og England blev verdensmestre i 1966.46 år senere blev mållinjeteknologi tilladt, og det er i brug ved VM i Rusland.
Var Geoff Hurst afslutning over stregen? Det diskuteres stadig, og selv om reglen er helt klar, er det nærmest umuligt at vurdere. Men målet blev anerkendt og England blev verdensmestre i 1966.46 år senere blev mållinjeteknologi tilladt, og det er i brug ved VM i Rusland.
Foto: Søren Romme Christoffersen/Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den evige diskussion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den evige diskussion
Lokalsport - 04. juli 2018 kl. 12:47
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Reglerne om, hvornår bolden er ude, er krystalklare. Men rigtigt mange situationer er ikke. Det har siden fodboldens begyndelse været årsag til mundhuggerier og er skyld i både målnet og elektronisk mållinjeteknologi.

arrow Læs også: Hjørnesparksmål er en særlig disciplin

Men lovmæssigt er paragraf 9 en af de mindste.

Bolden er ude af spil, når den fuldstændig har passeret sidelinjen eller mållinjen, hvad enten det sker på jorden eller i lufter, eller når dommeren har standset spillet.

Bolden er i spil i alle andre situationer, også når den springer tilbage fra et medlem af dommerteamet, en målstang, overligger eller et hjørneflag og forbliver på banen.

I den trykte udgave af fodboldloven er teksten suppleret af en tegning, men ellers er der ikke engang i afsnittet for internationale fortolkninger og danske afgørelser mere at hente.

Fodbold har været spillet i mange hundrede år, men først midt i det 19. århundrede blev reglerne skrevet ned, og fodbolden kom i faste rammer.


Det første forsøg på at nedskrive fodboldreglerne var i 1848 i Cambridge, og i 1857 kom Sheffield-reglerne - samme år som verdens første klub, Sheffield FC blev stiftet. Den første fodboldlov kom i 1863 under den engelske Football Association (FA). Modstanderne af fodboldloven grundlagde i stedet rugby. De var især utilfredse med, at man ikke længere måtte hverken kaste bolden eller sparke modstanderen.


Under VM tager vi et kig på fodbolden og dens udvikling i 17 artikler med udgangspunkt i de 17 paragraffer i den gældende fodboldlov.


Denne artikel er den niende i rækken og handler om paragraf 9: Bolden i og ude af spil.

Allerede i den første fodboldlov fra det engelske FA i 1863 omtales sidelinjen, selvom den reelt først indføres i 1883.

I 1863 var banen markeret med hjørneflag, men der var ingen markeret sidelinje. Derfor har det ikke givet nogen mening nærmere at definere, hvornår bolden er inde.

I moderne fodbold er linjerne 12 centimeter bredde, og bolden skal have en omkreds mellem 68 og 70 centimeter. Det giver en diameter på mellem 21,6 og 22,3 centimeter. Dermed skal bolden reelt bevæge sig op mod 34,3 centimeter, fra den første del rører linjen, til den sidste del har sluppet - og det endda forudsat, at den går ud vinkelret på linjen.

776 bolddrenge ved VM i Rusland

Nok om matematikken. Men det siger sig selv, at det kan være ganske vanskeligt at afgøre, om bolden er ude eller ej. Ikke mindst før linjen blev tegnet op med kridt.

Vi vender tilbage til både indkast, målspark og hjørnespark i senere artikler, men når bolden er ude af banen, så skal den hentes. Det kan der gå forfærdelig lang tid med i seriekampe, men i moderne topfodbold er det normalt at bruge bolddrenge. De er ikke omtalt noget sted i hverken fodboldloven eller turneringsbestemmelserne for VM. Men fodboldloven tillader reservebolde rundt om banen.

Ved VM er de i alt 776 bolddrenge og -piger fundet ved en konkurrence for 13-16-årige i Rusland, og der er 12-14 ved hver kamp.

Allerede fra 1874 havde man opmænd, og da de 1891 blev degraderet til linjevogtere, havde man så godt styr på boldene omkring sidelinjerne, som man kunne.

Her var det straks sværere med mållinjen, hvor man ikke havde nogen til at holde øje.

Og gik bolden ud mellem målstængerne, var der jo mål.

I 1875 indførte man overliggeren, men først i 1891 blev målnettet skrevet ind i fodboldloven. Rammer bolden nettet, er der som regel ikke diskussion om, hvorvidt bolden var har krydset mållinjen. Men den fanger alle bolde sparket ind i området mellem stolperne, overliggeren og jorden.

Fiskerne viste vejen

Som nævnt i artiklen om paragraf 1: banen, var det ingeniøren John Alexander Brodie, der opfandt målnettet. Hans opfindelse blev testet ved FA Cup-finalen i 1891, som Blackburn vandt 3-1 over Notts County, og fra efteråret 1891 var det skrevet ind i loven og blev brugt i det engelske ligasystem.

Danmark som fiskerination havde intet problem med at skaffe net, og Danmark var meget hurtigt med på bølgen med net i målene. Den dag i dag er det netfabrikken langs den jyske vestkyst og i Vendsyssel, der leverer nettene til fodboldmål og mange andre sportsgrene.

Siden er der ikke sket meget med nettet. Ved VM i Rusland er alle net hvide, mens det ellers er udbredt at bruge hjemmeholdets farver til nettet også.

Lidt er der dog sket. Felterne i nettene ved VM både i Brasilien i 2014 og i Rusland i år er sekskantede, mens de tidligere var firkantede.

Firkantet eller sekskantet så kan nettet ikke afgøre, om en bold akkurat når over linjen eller ej.

Vandt England VM-guld på fejldom?

Den mest berømte episode Geoff Hursts mål i overtiden i VM-finalen i 1966, da England slog Vesttyskland 4-2.

Ved stillingen 2-2 sendte Alan Ball bolden ind i feltet, hvor Geoff Hurst fra cirka seks meter sendte bolden på undersiden af overliggeren, hvorfra den slog ned inde i målet eller på mållinjen og sprang tilbage i spil.

Den schweiziske dommer Gottfried Dienst konsulterede sin sovjetiske linjedommer Tofiq Bahramov og anerkendte derefter målet

I slutminutter satsede tyskerne, og så kunne Geoff Hurst score sit tredje mål i kampen til slutresultatet 4-2.

England blev verdensmester i 1966. Men det diskuteres stadig, om finalemålet til 3-2 skulle have været anerkendt. Video: British Pathé

Men diskussionen om målet kører stadig. Nogle mener at kunne bevise, at bolden manglede mindst 2,5 centimeter i at være inde, og konspirationsteoretikere mener, at den sovjetiske linjedommer hævnede sig på vesttyskerne, der havde slået Sovjetunionen ud i semifinalen.

Pletten hvor bolden slog ned endte i øvrigt i Danmark. Da det gamle Wembley blev revet ned, blev meget sat til salg, og Torben Matthews købte netop den græstørv på auktion til værtshuset You'll never walk alone i Kolding.

Ved VM i Rusland er der elektronisk mållinjeteknologi, så dommeren får en besked, når bolden har krydset mållinjen mellem stængerne.

Efter VM i 2010, hvor tv-billeder viste, at Englands Frank Lampard formodentlig fejlagtigt ikke fik anerkendt et mål mod Tyskland, åbnede Fifas præsident Sepp Blatter for at arbejde med mållinjeteknologi, og i 2012 blev det indført i fodboldloven som en mulighed.

Det europæiske fodboldforbund ville hellere placere en ekstra dommer på hver mållinje. Det er alene noget, man ser i europæiske turneringer.

arrow Et målspark er vel bare et målspark
14. juli 2018 kl. 09:17 Opdateret: kl. 16:17
arrow Fra simpel igangsættelse til angrebsvåben
13. juli 2018 kl. 14:17 Opdateret: kl. 12:34
arrow Straffespark som værn mod bevidst snyd
12. juli 2018 kl. 12:32 Opdateret: kl. 12:32