24. oktober 2020
Oscar til venstre, Casper til højre. Foto: René Larsen
Oscar til venstre, Casper til højre. Foto: René Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De giver proffernes udstyr nyt liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De giver proffernes udstyr nyt liv
Lokalsport Nordvestnyt - 16. januar 2018 kl. 13:10
Af René Larsen

- Jeg ville ønske, at der var sådan en forretning, den gang jeg kørte junior, siger 22 årige Casper Hillstrøm.

Han voksede op i Tølløse, hvor cykelstjerner som Michael Rasmussen og Mads Pedersen også kommer fra. Faktisk spillede Casper Hillstrøm i sine helt unge år fodbold med Mads Pedersen, og det var også med inspiration var barndomskammeraten, at han begyndte at køre cykelløb i komfirmationsalderen, da der blev råd til at løbe en racercykel.

Og det var med øje for, at det kan være en økonomisk udfordring at køre cykelløb, at han sammen med en kammerat fra cykelverden har kastet sig ud i et iværksætter-projekt med salg af brugt cykeltøj på internettet.

21-årige Oscar Bjørn-Rosager fra Hareskoven var den egentlige idémand sammen med den regerende europamester for U23-ryttere, Casper Pedersen. De køber brugt cykeltøj fra professionelle ryttere, og sælger det videre via nettet på deres webshop proownedcycling.dk.

- Konceptet er, at man skal kunne købe cykeltøj i højeste kvalitet, og kunderne skal samtidig kunne spare op til 80 procent, siger Oscar Bjørn-Rosager.

Hans gamle makker, Casper Pedersen, har trukket sig ud af forretningen for at koncentrere sig som om sin karriere for landevejs-holdet Aqua Blue, men han fungerer stadig som ambassadør for virksomheden. I stedet er Casper Hillstrøm kommet til, der sin unge alder til trods allerede har iværksætter-erfaring fra en virksomhed med tøjfarvning.

- Men det her var jo meget mere spændende. Jeg kan drive forretning med min bedste ven, inden for en sport som jeg elsker, siger Casper Hillstrøm.

Det er lysten, glæden og troen på, at man gør en god forskel, der driver værket.

- Ud over at gøre en god handel, så har folk også gjort en god gerning. Beregninger viser blandt andet, at der går 1400 liter vand til at producere en cykeltrøje, så det er et stort ressourcespild at kassere næsten nyt tøj. siger Oscar Bjørn-Rosager.

Det cykeltøj og udstyr, som de opkøber, ville i de fleste tilfælde blive sendt på lossepladsen, selv om det er ubrugt eller næsten nyt.

- Når cykelholdene skifter sponsorer, så kan tøjet ikke længere bruges af holdets ryttere, forklarer Oscar Bjørn-Rosager.

I begyndelsen opkøbte det unge iværksætterpar cykeltøj fra deres professionelle venner. Nu har de taget skridtet videre og går direkte til de professionelle hold.

- Vi har lavet aftale med det største danske cykelhold, Riwal, og vi har lavet aftale med et af verdens allerstørste hold, Bora-Hansgrohe med Peter Sagan. Det er vi meget stolte af, siger Oscar Bjørn-Rosager.

Aftalen med Bora-Hansgrohe betød også, at de to unge iværksættere fik inddraget juleferien. I stedet brugte de 14 dage på at sortere tøj, og fra at have et lille lager i en kælder på Østerbro, så har de nu lejet et større lagerlokale i Værløse.

- Det fyldte 12 europa-paller, så det er virkelig vokset, siger Oscar Bjørn-Rosager.

Det er virksomheden også. Omsætningen er fordoblet hvert år siden starten i 2015, men det er endnu ikke så stort, at de to kan leve af det.

- Vi har nogle småjobs ved siden af, som giver til mad og husleje, men det er det her, som vi brænder for, siger Oscar Bjørn-Rosager.

Som kunde kan man være heldig at købe tøj med navnet Peter Sagan syet ind. Rytternes tøj er nemlig personligt fremstillet efter mål.

- Det er noget af det fede ved vores produkter, siger Casper Hillstrøm.

Men det er også en af begrænsningerne ved konceptet. Proownedcycling.dk har ikke noget bredt sortiment i størrelsen XXL, som ellers er ganske benyttet på de sjællandske landeveje blandt 40-50 årige mænd.

- Cykelryttere er jo lidt mindre end de fleste. Men vi prøver på at komme omkring det ved også at udvide vores forretning til det sydlige Europa. Vi laver et EU-websitet, og vi har allerede fået bestillinger fra Italien og Spanien uden at have markedsført os, siger Oscar Bjørn-Rosager og tilføjer:

- En anden udfordring er at få mænd til at købe genbrugstøj. Det er der ikke den store tradition for. Det er mere udbredt hos kvinder.

De to ungersvende er ikke blevet millionærer, men de har gjort sig værdifulde erfaringer.

- Og jeg nyder det hver eneste dag, siger Casper Hillstrøm.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?