21. oktober 2019
Birol Serinkanli er uenig i kritikken af manager Morten Skovby.
Birol Serinkanli er uenig i kritikken af manager Morten Skovby.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Birol er sur - og ked af det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Birol er sur - og ked af det
Lokalsport Nordvestnyt - 15. juni 2019 kl. 16:24
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæk B&I's mest erfarne spiller, 30-årige Birol Serinkanli, genkender ikke den kritik af manager Morten Skovby, som blandt andre en række af hans medspillere har retet i et læserbrev i Nordvestnyt.

arrow Læs også: Alle kan stemme om HB&I's bestyrelse, hvis de lægger 100 kroner

- Det de beskriver i læserbrevet er jeg slet ikke enig med dem i. Og den måde at indsamle underskrifter og bede om generalforsamling på, synes jeg er dybt uacceptabelt, og det kan jeg slet ikke stå inde for, siger den rutinerede venstreback.

Og han er i modsætning til de utilfredse spillere faktisk glad for sin træner.

- Jeg har efterhånden haft rigtig mange trænere, og Morten Skovby er en af de allerbedste. Han har en positiv tilgang til fodbolden, og det har resultaterne i denne sæson også vist, siger Birol Serinkanli.

Han kan ikke genkende udtalelserne i læserbrevet om at Skovby ikke er specielt lydhør over for spillerne.

- Som jeg ser det, er han en sød og rar mand, der altid er klar til at snakke. Han vil gerne høre på spillerne. Og efter kampene giver han os altid mulighed for at komme med input. Selvfølgelig vil nogen altid være skuffet, hvis de ikke kommer på førsteholdet. Det har jeg da også prøvet, men så må man jo bare gå ud og yde på banen, siger Birol Serinkanli, der har rundet godt og vel 250 førsteholdskampe i Holbæk-tøjet.

Han lægger ikke skjul på, at balladen i klubben gør ham ked af det, sur og frustreret.

- Med to oprykninger skulle vi jo være glade. Men nu sker det her, hvor der ikke er hverken vindere eller tabere, siger Serinkanli, der har spillet i HB&I siden barndommen og elsker sin klub.

arrow Udskældt manager uenig i kritikpunkter
15. juni 2019 kl. 12:55 Opdateret: kl. 12:55
arrow Generalforsamling i HB&I er ulovlig
14. juni 2019 kl. 14:48 Opdateret: kl. 14:48
arrow Læserbrev fra HB&I-spillere
11. juni 2019 kl. 11:15 Opdateret: kl. 11:36