23. oktober 2019
Holbæk United i blåsorte trøjer vandt lørdag 2-1 på udebane over Fårevejle i serie 1.
gallery icon

Se billedserie

Holbæk United i blåsorte trøjer vandt lørdag 2-1 på udebane over Fårevejle i serie 1.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: United slog Fårevejle i chancefattigt lokalopgør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: United slog Fårevejle i chancefattigt lokalopgør
Lokalsport Nordvestnyt - 11. maj 2019 kl. 16:21
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var sandt for dyden ikke mange målchancer, da Fårevejles hold fra toppen af serie 1 lørdag tog imod Holbæk United fra bunden af rækken.

arrow Læs også: Fårevejle fandt aldrig spillet

Gæsterne kom foran allerede i det femte minut, da Anwar Mardan sparkede en løs bold i mål efter et hjørnespark.

Fårevejle sad på boldbesiddelsen uden for alvor at blive farlige, mens United levede på omstillinger.

Fårevejles Mathias Madsen var et par gange tæt på. Men farligere end et blokeret skud i halvlegens overtid efter godt sammenspil med Victor Vejlø kom han ikke.

I anden halvlegs femte minut troede Fårevejle, de havde udlignet, da de sparkede bolden i nettet, efter Uniteds målmand Serkan Agzigüzel havde været i duel om en høj bold. Men dommer Kenneth Bakke dømte frispark til målmanden.

Kampen var fortsat lige og chancefattig, men en stor personlig fejl af Fårevejles Joseph Iheaka Onyekachi gjorde, at Youssef Al-Baldawi let kunne gøre det til 0-2 midt i halvlegen.

Så stod den ellers på pres for Fårevejle. Kasper Hansen headede et godt indlæg fra Victor Vejlø over mål i det 78. minut, og da Anwar Mardan fem minutter før tid fik en advarsel, blev der blæst til angreb af Fårevejle.

Med godt to minutter tilbage af den ordinære kamp udlignede Fårevejles bedste på dagen, Mathias Madsen, da han headede et indlæg fra Victor Vejlø i mål.

Fårevejle jagtede udligningen, men tættere på end et forkølet spark fra MArk Damgaard og et indlæg, som ingen søgte, kom holdet ikke.

Med sejren rykker Fårevejle op på ottendepladsen, mens Fårevejle mister tredjepladsen til Gørslev, hvis de slår Skælskør senere lørdag.