22. november 2017
Holbæk i hvide trøjer kom tilbage på sejrskurs i weekenden. Holdet spiller allerede onsdag igen.
gallery icon

Se billedserie

Holbæk i hvide trøjer kom tilbage på sejrskurs i weekenden. Holdet spiller allerede onsdag igen.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Holbæk brød taberstimen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Holbæk brød taberstimen
Lokalsport - 07. november 2017 kl. 16:35
Af Brian Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Holbæks basketballmænd fik fin-indstillet kompasset og fandt tilbage til sejrskursen, da 2. divisionsmændene søndag besejrede USG på hjemmebane med 80-62 efter 37-35 ved pausen.

Efter tre nederlag i træk - hvis man ser bort fra skrivebordssejren efter at Solrød har trukket holdet - lunede sejren ud over på pointkontoen også for humøret hos Holbæks spillere.

Og sejren blev ikke mindre sød af, at USG havde et par tidligere Holbæk-spillere med på besøg. Den tidligere liga-spiller i Holbæk, Emil Frost, var ganske opsat, og også Kasper Karlsen, der spillede på Holbæks 2. divisionshold for ni år siden, var med på USG-mandskabet.

Føringerne bølgede frem og tilbage i første halvleg, hvor gæsterne især i første periode var træfsikre på trepoint-scoringerne. Det havde Holbæk svært ved at dæmme op for, men efter pausen fik værterne presset gæsterne mere aggressivt. Det førte til flere rebounds og flere point efter kontra-angreb.

- Vi fik kørt dem møre ved at løbe lidt mere med dem og tempoet kørte dem trætte. I fjerde periode lukkede vi op og spillede godt forsvar og udnyttede chancerne til fulde, fortæller Holbæks Jeppe Balder Knudsen.

Han glædede sig ud over sejren over at holdkammeraten Mikkel Bolander er vendt tilbage efter en skade.

- En tiltrængt sejr. Når man har tabt tre i træk, så er det rart at få hevet en sejr hjem, siger Knudsen.

Holbæk spiller igen allerede onsdag. Denne gang på udebane mod Birkerød, der ligesom Holbæk er noteret for 12 point efter ni kampe.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk