26. juni 2019
Holbæk i blå trøjer vandt lørdag 8-0 ude over BSF i danmarksserien i fodbold. Det er klubbens største sejr på udebane nogensinde i ende fire øverste rækker.
gallery icon

Se billedserie

Holbæk i blå trøjer vandt lørdag 8-0 ude over BSF i danmarksserien i fodbold. Det er klubbens største sejr på udebane nogensinde i ende fire øverste rækker.
Foto: Svend Erik Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: 8-0 er Holbæks største udesejr på topplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: 8-0 er Holbæks største udesejr på topplan
Lokalsport - 25. maj 2019 kl. 18:44
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

8-0 på udebane.
Det er ikke hverdagskost, og man skal også langt tilbage i historien for at finde fortilfælde på Holbæks præstation lørdag, hvor BSF blev slået 8-0 i danmarksseriekampen i Ballerup.

arrow Læs også: Holbæk pulveriserede BSF

Helt præcis skal man tilbage til 2. september 1951 for at finde en udesejr på 8-0 til Holbæks førstehold. Dengang blev Tune slået i mellemrækken. Det fremgår af fodboldarkiv.dk, hvor der er flere interessante ting at hive frem i forbindelse med Holbæks storsejr.

Holbæks største sejr nogensinde er på 15-0 ude over Kr. Såby i pokalturneringen i 1993. I det hele taget er de fleste af de store sejre kommet i pokalturneringen og ellers i nogle af de hedengangne rækker som mellemrækken og kriseturneringen.

Kigger man på danmarksserien og opefter, så er det fire gange lykkedes at vinde med otte mål eller mere. Men aldrig før på udebane.

Her er rekorden 7-0 over Hvidovres andethold i danmarksserien i oktober 2002. Og Holbæk havde et rigtigt godt greb på Hvidovre dengang, for i maj 2003 vandt Holbæk 12-2 hjemme over Hvidovres andethold i danmarksserien - og det er den største sejr nogensinde for Holbæk i danmarksserien og højere.

I 12-2-sejren gik Holbæk til pause foran 6-2, og det er seneste gang, Holbæk har formået at score seks mål i første halvleg.

Sidst Holbæk vandt 8-0 var 27. oktober 2002, hvor det gik ud over B1908 i på Holbæk Stadion.

I alt har Holbæks førstehold vundet 8-0 seks gange. På hjemmebane over Lendemark i oprykningsrækken i 1934, over Næstveds andethold i mellemrækken i 1953, over Rørby i serie 1 i 1959 og altså over B1908 i danmarksserien i 2002. På udebane som skrevet over Tune i mellemrækken i 1951 og altså nu også over BSF i danmarksserien i 2019.

Lørdagens sejr er samtidig Holbæks 17 turneringskamp i træk uden nederlag. Rekorden fra 2008-2009 er på 20 kampe.