23. oktober 2019
Raklev spillede sig videre i pokalturneringen efter en målrig kamp mod Såby. Foto: Per Christensen
Raklev spillede sig videre i pokalturneringen efter en målrig kamp mod Såby. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 25 mål i Raklevs pokalsejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

25 mål i Raklevs pokalsejr
Lokalsport Nordvestnyt - 08. maj 2019 kl. 13:26
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg har aldrig sådan noget før. Jo, måske engang i skolefodboldturneringen i kredsfinalen, hvor vi nåede op på 11-12 spark.

Sådan siger Raklevs vikarierende træner Morten Sørensen, efter Raklev tirsdag aften var ude i et sandt drama, da holdet fra serie 1 på udebane slog Såby fra serie 2 ud af pokalturneringen med 12-13.

Raklev havde kun to gengangere i startopstillingen fra fredagens kamp mod Solrød og åbnede kampen med et skidt kvarter, hvor hjemmeholdet kom foran ved Kasper Bylov Nielsen.

Men holdet rejste sig, og Lukas Magnussen udlignede efter en halv time, og kort før pausen gjorden Mark Berthelsen det til 1-2, da han afsluttede et stærkt angreb ved at sende en tværbold i nettet.

I anden halvleg gik Raklev i stå, og så kunne Anders Boesen udligne til 2-2 med godt 20 minutter tilbage af kampen.

I straffesparkskonkurrencen fulgtes holdene ad til 3-3, hvor Jepper Meling-Petersen brændte. Heldigvis for ham brændte Såbys Viktor Lisner umiddelbart efter, og så var det lige igen.

Med 4-4 efter de første fem spark til hvert hold steg spændingen.

Begge hold scorede på deres første to spark, men så brændte Jonas Emil Kristensen Raklevs ottende forsøg. Men Såbys Christian Stokholm misbrugte chancen for at afgøre kampen.

Såby valgte at lade målmand Nikolaj Reichenbach sparke deres 10 spark, hvor han udlignede til 8-8, mens Raklevs målmand Christoffer Espensen Hanghøj, der egentlig er U19-målmand, skulle sparke Raklevs 11 spark. Det sendte han også i mål, og da Søren Aabling udlignede for Såby, havde alle spillere sparket. Dermed startede turnussen forfra, og Raklevs Mathias Møller og Mark Berthelsen blev noget så sjældent som dobbelte målscorere i en straffesparkskonkurrence. Det samme blev Såbys Anders Boesen, men hans holdkammerat Nicklas Kjær Østergaard brændte, og så sluttede straffesparkskonkurrencen 10-11 og kampen dermed 12-13. Dermed er Raklev klar til fjerde runde, hvor holdene fra sjællands- og danmarksserien også er med.

Svebølle slået ud
Lokalrivalerne fra Svebølle måtte også ud i straffesparkskonkurrence. Det suveræne tophold i serie 3 førte 0-1 ude mod Stenlille fra serie 4 på Jeppe Simonsens mål efter 55 minutter. Men i overtiden udlignede Daniel Diness for Stenlille. I straffesparkskonkurrencen var hjemmeholdet skarpest og vandt samlet 6-5.

Serie 1-rivalerne Kalundborg og Holbæk United tørnede sammen i en pokalkamp, som Kalundborg vandt 1-0 på et sejrsmål af Martin Sewankambo.