21. november 2018
Mathias Lykke drømmer om at komme til at dømme i superligaen, men første delmål er at komme i sjællandsserien.
gallery icon

Se billedserie

Mathias Lykke drømmer om at komme til at dømme i superligaen, men første delmål er at komme i sjællandsserien.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 18-årig dommer bruger erfaringen på studiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

18-årig dommer bruger erfaringen på studiet
Lokalsport - 11. juli 2018 kl. 14:23
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mathias Lykke fra Kalundborg har fart på dommergerningen. Den 18-årige dommer har netop afsluttet første halvsæson i serie 1 efter at have dømt siden, han var 15.

Og det er faktisk noget, han kan bruge i hverdagen som gymnasieelev.

- Tidligere hadede jeg eksamen og at skulle fremlægge i skolen. Det var ikke særligt sjovt. Men efter at have dømt nogle kampe, tænkte jeg nok, at hvis du kan stå over for 22 spillere, trænere og tilskuere, så kan du da også sidde sammen med to lærere eller stå foran en klasse, som du oven i købet kender. Så siden har det der med eksamen været noget, jeg har taget stille og roligt, smiler Mathias Lykke.

Han elsker fodboldsporten og var selv målmand i Raklev i ungdomsrækkerne, men lysten til at kaste sig over dommergerningen blev tændt første gang i folkeskole-tiden, hvor en af hans klassekammeraters far var superliga-linjedommeren Brian Qvist, som til en familiesammenkomst foreslog at prøve med fløjte og kort.

Siden er det gået stærkt fremad, og ambitionerne begynder også at være store, selvom han nedtoner dem.

- Det vigtigste for mig er delmålene, de langsigtede kan jo være lidt svære. Mit første delmål er at ryge i sjællandsserien og at komme med i den regionale talentdommergruppe på Sjælland. Det er ligesom springbrættet til at blive divisions- eller superligadommer, Jeg ved ikke hvornår det sker, men det er dét, jeg går efter, siger Mathias Lykke.

Han anbefaler andre unge at gå dommervejen, men har ikke stort held med overtalelsesevnerne.

-Jeg har sagt til mine klassekammerater og tidligere fodboldgutter, at de skulle tage dommerkortet. Men den mest almindelige reaktion er, at de ikke har lyst til at »få en masse lort at vide i to gange 45 minutter«. Men det sjove er, at det er det, der fylder mindst. Det er bare svært at forklare, når man ikke selv har prøvet det.