12. juli 2020
Hans Wartenberg får ansvaret for HF Kalundborgs nye U19-hold. Foto: Peter Andersen
Hans Wartenberg får ansvaret for HF Kalundborgs nye U19-hold. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Wartenberg skal gøre ungdomsspillere voksne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Wartenberg skal gøre ungdomsspillere voksne
Lokalsport Nordvestnyt - 24. maj 2020 kl. 10:36
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

HF Kalundborg får for første gang et U19-hold i næste sæson.

Dansk Håndbold Forbund har ændret ungdomsårgangene, så man nu først bliver seniorspiller, efter man har spillet U19, hvor U18 tidligere var den ældste ungdomsårgang. Sidste år forsøgte HF Kalundborg med et U17-hold, men i den kommende sæson får holdet et U19-hold, og der har man hentet rutineret trænerkraft i form af Hans Wartenberg, der blandt andet har trænet HF Kalundborgs førstehold tidligere.

- Der kommer en masse hjem fra efterskole, og de er nemmere at fastholde ved at have et ordentligt tilbud. Det er vigtigt at få de unge tilbage til håndbolden efter efterskole, men vi ved, at det kræver lidt ekstra. Nu gør vi lidt ud af det og henter en rutineret træner til dem, fortæller Thomas Voss fra HF Kalundborgs styregruppe.

Og Hans Wartenberg glæder sig til at komme i gang med arbejdet med de unge mennesker.

- Jeg kommer til at stå for de U19-spillere, der ikke bliver brugt på seniorernes førstehold og nok også nogle af dem, der bliver brugt. Det er meningen, at nogle af dem skal spille både U19 og førstehold. Nu griber vi de spillere, så vi ikke taber dem , inden de bliver seniorspillere. Jeg skal gøre dem fysisk og mentalt klar til seniorhåndbold, fortæller Hans Wartenberg.

Han fortæller, at han tidligere har haft stor succes i blandt andet Sakskøbing med at gøre unge spillere klar til seniortilværelsen. Og for Thomas Voss handler det både om fastholdelse og om at skabe en fødekæde til HF Kalundborgs førstehold.

- Nogle vil gå direkte ind på førsteholdet. For eksempel en Mikkel Nissen Jensen, der allerede har fået spilletid i år. Men nogle har behov for at spille U19 først, og nogle har måske kun lyst til at spille ungdomshåndbold. Men måske om et par år har vi også et U17-hold. Så kan vi have Senior, U19 og U17 i HF Kalundborg, og så alle rækkerne fra U15 og nedefter ude i moderklubberne, fortæller Thomas Voss.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?