29. juli 2021
Odsingen Jeppe Villumsen (tv.) vandt søndag EM-guld med Danmark i beach-håndbold.
Odsingen Jeppe Villumsen (tv.) vandt søndag EM-guld med Danmark i beach-håndbold.
Foto: Uros Hocevar/kolektiff
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Villumsen vandt EM-guld med Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Villumsen vandt EM-guld med Danmark
Lokalsport Nordvestnyt - 19. juli 2021 kl. 10:46
Af Claus Rasmussen og Christian Dahl

De danske herrer stillede op til EM i beachhåndbold som forsvarende mestre, men det tyngede åbenbart ikke holdet ved mesterskaberne i Varna i Bulgarien.

Danmark vandt samtlige kampe i turneringen, og søndag rundede de det succesfulde titelforsvar af med en sejr på 25-20, 28-22 over Kroatien i finalen.

Dermed kan Jeppe Villumsen nu kalde sig EM-guldvinder. Den 25-årige håndboldspiller er klubmæssigt vendt tilbage til FIF fra tysk håndbold, men han kommer fra Odsherred og brød igennem som senior i Lammefjorden, hvor hans to år ældre bror Lasse Villumsen stadig spiller.

Danmark gik offensivt til finalen mod Kroatien. Undervejs i første sæt var Danmark da også foran med 16-10, men et par misbrugte chancer gav modstanderne mulighed for at lukke hullet, og det blev både 16-16 og 18-18, inden Danmark alligevel trak fra til sidst og vandt sættet.

I andet sæt fik danskerne slået et hul allerede ved 10-4, og denne gang nåede Kroatien aldrig helt tilbage i kampen.

De kom tæt på ved 16-14, men Danmark trak fra igen og sikrede sig EM-guldet i overbevisende stil.

Rusland snuppede bronzemedaljerne med en sejr over Spanien.

Hos kvinderne var Danmark også regerende mestre, men i dette års finale var Tyskland lidt for gode og vandt 24-21, 25-20.

Her gik bronzen til Spanien, der besejrede Norge.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?