23. januar 2021
Holbæks nye kontinentalhold Restaurant Suri Carl Ras bygger oven på Team Eiland Electric Carl Ras.
Holbæks nye kontinentalhold Restaurant Suri Carl Ras bygger oven på Team Eiland Electric Carl Ras.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Verdensmester og Brøndby-bagmand bag nyt hold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Verdensmester og Brøndby-bagmand bag nyt hold
Lokalsport Nordvestnyt - 26. november 2020 kl. 15:00
Af Christian Dahl

Restaurant Suri Carl Ras er navnet på Danmarks nye kontinentalhold i cykling. Holdet får base i Holbæk og er en videreudvikling af Team Eiland Electric Carl Ras, som i 2020 har kørt som Holbæks første A-hold.

arrow Læs også: Mads kunne ikke sige nej

Det er første gang, at Holbæk har et kontinentalhold i cykling. hold på kontinentalhold, som er det tredjehøjeste internationale niveau. Øverst er World Tour-holdene, mens interkontinentalholdene er næsthøjeste niveau.

Det nye cykelhold har rødder i Holbæk Cykelsport, men det ejes af en gruppe på fire mand. Den tidligere verdensmester i cykling Mads Pedersen, Brian Holm, der er sportsdirektør på Deceuninck Quickstep og konservativt byrådsmedlem på Frederiksberg, rigmanden Jan Bech Andersen, der er bestyrelsesformand i Brøndby IF, og holbækkeren Henrik Egholm, som var manden bag denne sæsons A-hold. Henrik Egholm bliver desuden teammanager for Restaurant Suri Carl Ras.

Holdet har en klar forventning om at køre med i PostNord Danmark Rundt, hvor fjerde etape i år skulle have vært kørt som rundstrækning i Kalundborg, mens femte og sidste etape skulle have startet i Holbæk. Ruten for 2021 er endnu ikke meldt ud.

Det nye kontinentalhold beholder fem ryttere fra dette års A-hold - heriblandt fire unge holbækkere. Men holdet forstærkes med fire unge ryttere udefra, der måske er mest kendt fra banecykling. Rasmus Lund Pedersen var med på det danske 4000 meter-hold, der i år vandt VM-guld og satte flere verdensrekorder, og Mathias Larsen har tidligere vundet VM i parløb for juniorer med Julius Johansen. De to sidste ryttere udefra er Christian Lindquist og Sebastian Nielsen.

Den tidligere professionelle cykelrytter Nicolaj Bo Larsen bliver ledende sportsdirektør.

arrow Nyt Holbæk-projekt vil Danmark Rundt
26. november 2020 kl. 15:25 Opdateret: kl. 04:28
Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?