24. oktober 2020
Nick Trier scorede tre mål for Svebølle i sejren på 6-0 over Greve.
Nick Trier scorede tre mål for Svebølle i sejren på 6-0 over Greve.
Foto: Anders Vestergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vandt med tenniscifre uden at imponere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vandt med tenniscifre uden at imponere
Lokalsport Nordvestnyt - 19. september 2020 kl. 18:07
Af Christian Dahl

Svebølle var storfavoritter i lørdagens serie 1-kamp i Svebølle.

Med en sejr på 6-0 indfriede holdet forventningerne, men der var langt fra tale om en pragtkamp.

Greve var fint med i spillet midt på banen, og det var egentlig ikke fortjent, da Jonas Thomsen i det 14. minut bragte Svebølle foran 1-0. Keeperen var langt ude af sit mål, men da bolden blev sendt væk, endte den hos Thomsen, der kunne sende den i det tomme mål fra midt på banehalvdelen.

To minuttr efter var Greve til gengæld udspillet. Jonas Thomsen satte et angreb i gang, og efter et sideskift endte det med et indlæg, som Oisin Reddy fik sent lige på keeperen, men Nick Trier var først på returbolden og gjorde det til 2-0.

Nick Trier kunne have gjort det til 3-0 minuttet efter, men afbrænderen til trods, var kampen afgjort på det tidspunkt.

Mike Larsen gjorde det til 3-0, og to minutter før pausen gjorde Nick Trier det til 4-0. Der var chancer til noget mere.

Anden halvleg blev til gengæld lidt af en langgaber.

Greve kunne ikke noget og havde ikke en eneste kvalificeret afslutning i kampen.

Svebølle var mindre målsøgende, selv om Mikkel Kjørvel ramte stolpen midt i anden halvleg.

I slutfasen scorede Jonas Thomsen dog til 5-0, og i overtiden gjorde Nick Trier det til slutresultatet 6-0.

Sejren betyder, at Svebølle i kraft af en bedre målforskel er nummer tre i serie 1 efter Holbæk og Raklev.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?