14. oktober 2019
I sportsbyen var man bange for at græsset på stadionbanen ville gå ud. Og derfor tog man initiativ til vanding. Foto: Mie Neel
I sportsbyen var man bange for at græsset på stadionbanen ville gå ud. Og derfor tog man initiativ til vanding. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vanding var en engangsforeteelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vanding var en engangsforeteelse
Lokalsport Nordvestnyt - 07. august 2019 kl. 11:09
Af Christian Dahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da stadionbanen i Holbæk Sportsby blev vandet forud for Holbæk B&I's premierekamp mod Brønshøj, skete det på initiativ fra Holbæk Sportsby, og det er ikke noget, man skal forvente at se igen.

Stadionbanen er ligesom de øvrige fodboldbaner ved Holbæk Sportsby anlagt uden noget egentligt vandingsanlæg. Det skyldes, at Holbæk Kommune normalt ikke vander fodboldbanerne. Derfor var der ikke noget krav fra kommunens side om vandingsanlæg, da Holbæk Sportsby skulle anlægges.

Holbæk Kommune betaler Holbæk Sportsby for driften, men Holbæk Sportsby har outsourcet driften og vedligeholdelsen af fodboldbanerne til Holbæk Kommunes Drift og vedligehold. Derfor er der plejeplaner for alle baner inklusive stadionbanen, og ifølge Holbæk Sportsbys direktør Carsten Damgaard indgår vanding ikke i nogen af planerne.

- Mig bekendt har der ikke været vandet baner af Holbæk Kommune siden kommunesammenlægningen, og Holbæk Sportsby er et kommunalt anlæg. Fra kommunens side har der fra start ikke været ønske om vandingsanlæg, siger Carsten Damgaard.

Vandingsanlæg på stadionbaner er normalt at se i Superligaen, men i modsætning til varme i banen er der ikke noget krav om vandingsanlæg i hverken Superligaen, 1. division eller 2. division.

Vandingen af Stadionbanen kom derfor kun i gang efter en ekstraordinær beslutning i sportsbyens bestyrelse.

- Vi i sportsbyen kunne næsten ikke holde ud at gå og se på stadionbanen. Vi var bange for, at den ville gå ud. Men med gode folks hjælp fik vi mulighed for at vande den med vand fra vores regnvandssø. Det var enkelte bestyrelsesmedlemmers velvillige indsats, der gjorde det muligt. Morten C. Henriksen og Tommy Vestergaard sørgede for, at vi kunne låne vandpumpe, slanger og vandkanoner, og det hele er nu leveret tilbage, siger Carsten Damgaard.