30. november 2020
I 2018 satte Simon Vallentin bedste heat-tid i Gammelrand i Hyundai i20 R5.
I 2018 satte Simon Vallentin bedste heat-tid i Gammelrand i Hyundai i20 R5.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vallentin til DM-finale i millionbil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vallentin til DM-finale i millionbil
Lokalsport Nordvestnyt - 20. oktober 2020 kl. 10:54
Af Brian Jensen

Ligesom alle andre idrætsgrene blev rallysporten lagt ned af corona-pandemien i foråret. Det betød også en stopklods på landevejene for den 29-årige rallykører Simon Vallentin fra Gislinge. Han valgte at skrotte hele sæsonen, men har nu alligevel fået mulighed for at stille op i den fjerde og sidste afdeling af DM. Det foregår lørdag den 24. okotber på Djurslands veje.

- Det var meningen, at vi skulle køre en fuld DM-sæson. Normalt tæller sæsosnen seks løb, det har de måttet ændre til fire løb i september og oktober. Dengang alle arrangementer blev flyttet på grund af corona ramte det rallysporten hårdt og vi var ikke sikre på, hvor mange løb der ville blive, fortæller Vallentin, der har Peter Egholm som co-driver.

Vallentin og Egholm har dog alligevel fået mulighed for at køre rally i indeværende år. Oven i købet i kongeklassen MR5. Muligheden er opstået via samarbejdet med det polske team Motor Sports Solutions, hvor Vallentin har lejet en Hyundai i20 R5, så han kan kan stille op ved DM-finalen på Djursland.

- Vi betaler et beløb, og så leverer de bil, mekaniker og service. Jeg skal groft sagt kun møde op med min hjelm og køredragt, siger Vallentin, der i 2018 prøvede at køre i Hyundaien i Gammelrand.

Dengang satte Vallentin banerekord på Gammelrand, hvor han havde hurtigste heat-tid.

- Jeg har aldrig kørt på Djursland før, selv om jeg har kørt i 11 år. De skulle have rigtig fine veje og gode løb deroppe, men jeg har kun kørt små 20 kilometer i Hyundaien, lyder det fra rallykøreren.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?