13. maj 2021
Simon Vallentin og Peter Egholm er med den 4-hjulstrukne Hyundai i20 R5 klar til at møde udfordringen i dansk rallysports topklasse. Foto: specialpress@gmail.com
Simon Vallentin og Peter Egholm er med den 4-hjulstrukne Hyundai i20 R5 klar til at møde udfordringen i dansk rallysports topklasse. Foto: specialpress@gmail.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vallentin klar til at give gas

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vallentin klar til at give gas
Lokalsport Nordvestnyt - 17. april 2021 kl. 11:28
Af Brian Jensen

Der er kløe i pedalfoden hos rally-køreren Simon Vallentin fra Gislinge inden årets første løb bliver afviklet lørdag. Sammen med det nye Hyundai Rally Team Danmark stiller Valentin til start sammen med makkeren Peter Egholm i det nordjyske Rally Himmerland, der er det første af i alt seks afdelinger, der kommer til at tælle ved det danske mesterskab i 2021.

arrow Læs også: Vallentin kørte hurtigere og hurtigere i Rally Himmerland

Vallentin og co-driveren Egholm kommer i deres Hyundai i20 R5 til at dyste mod det stærkeste felt i mange år. Ikke færre end 11 tidligere vindere stiller op i topklassen Dansk Super Rally 2021. Og det oven på en sæson, hvor Vallentin ikke fik kørt meget rally. Han ser dog frem til det nye samarbejde med det polske Kowax 2B Rally Team og adgangen til den firehjulstrukne Jyundai i20 R5, som det finske talenthold med Jari Huttunen og Mikka Lukka sidste år vandt det internationale WRC 3-mesterskab i.

- Jeg har arbejdet hen imod dette siden 2018, så det er med glæde og stolthed, at vi nu kan præsentere Hyundai Rally Team Danmark. Det er en drøm, der er blevet til virkelighed, og jeg har set frem til at komme i aktion igen, fastslår den 30-årige Vallentin, der i 2011 blev kåret som både årets rallykører og årets talent.

Oplagt at støtte
For Vallentin er samarbejdet med Hyundai og Kowax 2B Rally Team fundamentet i det nye projekt. Det polske team har et professionelt samarbejde med det officielle Hyundai Motorsport Customer Racing og står bag flere Hyundai-baserede rallyteam i privat regi. Også Hyundai Danmark ser frem til at følge Hyundai Rally Team Danmark.

- Hyundai har en bred vifte af teknologier, der har bevist deres værd - også inden for motorsport. De sportslige detaljer fra N-serien har fundet vej til mange af vores modeller. Og med de mange nye N-modeller på vej forstærker Hyundai sin sportslige profil, og derfor var det et oplagt projekt for os at støtte, da Simon Vallentin og hans team præsenterede os for ideen, siger Annegrethe Skovby, pressechef i

Hyundai Danmark.
Dansk Super Rally og WRC afvikles på forskellige datoer, så Simon Vallentin og Jari Huttunen skiftes til at køre rallybilen. Det danske team får derved en unik mulighed for trække på de finske kollegers erfaringer.

- Huttunen har været med til at udvikle bilen, så ved, hvordan den skal køres. Det kan blive en fordel for os. Vi har fået nogle særdeles gode betingelser for denne sæson og satser på at udnytte dem til det yderste i jagten på nye sejre, lyder det fra Vallentin.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?