15. november 2019
Holbæk Uniteds Yusuf Bakir var især i første halvleg meget aktiv offensivt. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Holbæk Uniteds Yusuf Bakir var især i første halvleg meget aktiv offensivt. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Våd United-sejr over Raklev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Våd United-sejr over Raklev
Lokalsport Nordvestnyt - 11. oktober 2019 kl. 22:19
Af Anders Vestergaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Højt tempo, masser af chancer og mange fine fodbold-detaljer var på menuen, da Holbæk United i fodboldens serie 1 slog Raklev med 2-1 i en meget underholdende og jævnbyrdig regnvejrskamp på kunstgræsset i Tuse fredag aften.

Selv om regnen var tiltagende kampen igennem, var det tilsyneladende ikke noget, der generede de to teknisk dygtige og offensivt orienterede hold.

Der skete noget overalt på banen, og de to hold skiftedes til at komme til fornuftige afslutninger.

Og hjemmeholdet var meget tæt på at komme bagud i starten af kampen, men Holbæk United-keeper Tahir Abazibra viste første eksempel på sin veludviklede reaktionevne og fik blokeret Raklev-angriber Bertram Holtovs ellers gode afslutning.

Spillet bølgede - næsten i bogstaveligste forstand - frem og tilbage og især de boldsikre Yusuf Bakir og Fazil Keskin var meget aktive i hjemmeholdets offensiv.

I slutningen af den livlige første halvleg var de hvidklædte gæster igen tæt på at komme foran, da frispillede Mark Berthelsen forsøgte sig. Men endnu endnu en gang var målmand Tahir Abazibra på plads med en stor redning.

Hjemmeholdet fik bedst fat i starten af anden halvleg og fik valuta for anstrengelserne, da Yusuf Bakir driblede på højrekanten og fik afsluttet lidt løst inden anfører Mehmet Tomak hamrede til riposten og sendte Holbæk United i front.

Raklev lod sig på ingen måde slå ud og pressede med det samme på for en udligning uden at få noget ud af et par store chancer.

Godt midtvejs i anden halvleg lignede det så en afgørelse, da Holbæk Uniteds indskiftede Batuhan Gercek på fineste vis driblede sig fri på venstrekanten for til sidst at udplacere Raklev-keeper Rasmus Møller Schmidt.

Men Raklev ville bare ikke give op, og kort før tid fik Marcus Stoltenberg så endelig reduceret.

Det gav lidt uro og småbekymring i hjemmeholdet bagerste geledder, der kom under pres til sidst. Men Holbæk United red stormen af og kunne juble over sæsonens første sejr på (kunst)græs.